Grundet risiko for hackerangreb, har Apple lavet nye opdateringer, som er utroligt vigtigt for brugerne at installere, hvis man vil undgå uvelkomne gæster på sine private enheder.
Der er blevet opdaget en særdeles alvorlig sikkerhedsfejl hos Apple, som allerede er blevet udnyttet af flere hackere.
Fejlen beskrives som farlig og kan potentielt overtage fuld kontrol over dine enheder og din private data.
Det kan både være din iPhone, Mac eller iPad, som er i risikozonen for at blive kompromitteret. Det skriver man efter at fejlen hos Apple er blevet opdaget.
Det kan altså være med alvorlig risiko som følge, hvis man ikke får opdateret sine systemer med det samme.
Den alvorlige fejl er blevet kendt som CVE-2025-24085, og den findes i CoreMedia-frameworket. Det er det som håndterer din mediedata på dine forskellige enheder fra Apple.
Det oplyser mediet CHIP.
Opmærksom med disse
Et muligt hackerangreb vil kunne udnytte sårbarheden på dine enheder. Derigennem vil de kunne manipulere dine mediefiler, og altså få adgang til din enhed.
I de værste tilfælde kan hackeren få fuld kontrol over systemet.
Mediet skriver også hvilke enheder fra Apple, som kan være kompromitteret af fejlen.
Det drejer sig om iPhones som er af mærket XS eller nyere. iPads fra 3. generation af iPad Pro.
Derudover kan Macs med macOS Sequioa være udfordret, ligesom dit Apple Watch fra Series 6 kan være i risikozonen.
Til sidst drejer det sig også om dit Apple TV HD samt alle 4K modellerne og dit Apple Vision Pro.
Apple er bekendt med fejlen. Så for at beskytte brugerne har de netop udsendt en opdatering til de forskellige enheder.
Med de nye opdaterer skulle hukommelsesstyringen være blevet forbedret og man har derigennem lukket sikkerhedshullet.
Sikkerhedseksperter understreger, hvor vigtigt det er at installere opdateringen med det samme.
Det er derfor yderst vigtigt at man får installeret den nyeste version, som kan forhindre hackere i at få adgang til dine private data.