Ny CEPOS-analyse kortlægger, hvilke kommuner der bidrager mest til resten af landet – og hvor regningen lander.
Mens debatten om den kommunale udligning igen ruller frem mod kommunalvalget, viser en ny analyse fra den liberale tænketank CEPOS, at der er stor forskel på, hvilke kommuner der bidrager til fællesskabet – og hvilke der modtager.
Ifølge analysen er det kun 20 af landets 98 kommuner, der samlet set bidrager mere til velfærden, end de modtager. De resterende 78 kommuner modtager altså netto penge fra statskassen og dermed indirekte fra skatteydere i andre dele af landet. Det oplyser CEPOS i en pressemeddelelse.
”Det her dokumenterer, hvor stor en del af velfærdslæsset, der i dag bæres af de velstillede kommuner, hvoraf hovedparten ligger i hovedstadsområdet. Debatten handler ofte om, at de rige kommuner burde bidrage mere, men det hører med i det samlede billede, hvor meget de bidrager med i forvejen,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Ifølge en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet udlignes der hvert år over 20 mia. kroner mellem kommunerne. Hovedstadsområdet står for langt den største nettoindbetaling, mens flere kommuner i Region Sjælland og Sydjylland ligger højt på modtagersiden. CEPOS har tidligere kritiseret, at den kommunale udligning kan mindske incitamentet til vækst og effektiv økonomisk styring lokalt.
Store forskelle i bidraget til fællesskabet
Tallene i analysen er markante. I toppen ligger Gentofte, hvor hver borger i gennemsnit bidrager med 188.447 kroner mere, end kommunen modtager i offentlige tilskud og ydelser. I den anden ende af skalaen modtager hver borger i Lolland Kommune i gennemsnit 95.260 kroner mere, end der betales i skat.
Analysen bygger på en opgørelse over borgernes skattebetaling til staten, kommunale tilskud og udligning samt modtagne overførselsindkomster. Ifølge Karsten Bo Larsen viser tallene, at en stor del af velfærdssystemet allerede er dybt afhængig af en mindre gruppe af økonomisk stærke kommuner.
”Hvis de 78 modtagerkommuner selv skulle finansiere deres velfærd og overførsler, ville det kræve en stigning i bundskatten på næsten 18 procentpoint. Det svarer årligt til 126.100 kroner mindre til en arbejderfamilie med to børn,” siger han.
Advarer mod mere omfordeling
Med en planlagt revision af udligningssystemet i 2028 advarer CEPOS mod yderligere omfordeling. Ifølge tænketanken risikerer det at svække kommunernes incitamenter til at skabe vækst og beskæftigelse.
”Vi skal selvfølgelig have en vis kommunal omfordeling i Danmark. Men det er afgørende, at der samtidig er sunde incitamenter for alle kommuner til effektiv drift, til at tiltrække skatteydere, til at øge beskæftigelsen og fremme lokal økonomisk vækst osv.,” siger Karsten Bo Larsen.
Han opfordrer til, at en kommende reform af udligningssystemet baseres på objektive kriterier og ikke politiske skøn:
”Det vigtigste budskab herfra er, at man bør tænke sig grundigt om, inden man skruer yderligere på fordelingsnøglen. Der er allerede meget betydelig omfordeling i dag.”
