72 procent af danske virksomheder bruger nu generativ kunstig intelligens, viser ny undersøgelse fra DI. Men samtidig træder verdens mest omfattende AI-regulering i kraft. Det får Dansk Industri til at advare mod bureaukrati og bøder.
Dansk erhvervsliv har for alvor taget generativ kunstig intelligens til sig. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) benytter hele 72 procent af virksomhederne i dag AI-teknologi i deres daglige arbejde. Det er en markant stigning fra 43 procent sidste år.
Det skriver DI i en pressemeddelelse.
Men det øgede AI-brug kommer samtidig med, at EU’s banebrydende AI-forordning træder i kraft 2. august. Dette med nye krav og sanktioner, som mange virksomheder endnu ikke er klar til at efterleve.
‘Kunstig intelligens kan blive en kæmpe gevinst for virksomhederne. Derfor er det helt afgørende, at vores erhvervsliv kommer i gang med at bruge AI i det daglige arbejde, og derfor er det også rigtig godt, at vi kan se så markant en fremgang,’ siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør for DI Digital.
DI advarer: Reglerne er uklare og forældede
Med forordningen får virksomheder bl.a. dokumentationspligt, krav om gennemsigtighed, og ansvar for ophavsret. Samtidig kan overtrædelser føre til meget store bøder. Allerede nu er systemer som automatisk ansigtsgenkendelse forbudt i offentlige rum. Fra næste år gælder nye krav til såkaldte højrisikosystemer, fx AI brugt i jobrekruttering.
DI opfordrer derfor til at sætte forordningen på pause, mens EU gennemfører en bred regelforenkling kaldet omnibus-initiativet, som også berører digital lovgivning.
‘Det er godt, at EU vil sikre en ansvarlig anvendelse og udvikling af kunstig intelligens. Det er vigtigt for os alle sammen. Det anerkender vi fuldt ud i erhvervslivet. Men EU’s konkurrenceevne er under voldsomt pres, og samtidig er Europa allerede bagud i et globalt kapløb om at udvikle og bruge kunstig intelligens – et kapløb, som USA og Kina er i fuld gang med at intensivere,’ siger Andreas Holbak Espersen.
AI-forordningen er historisk, men implementeringen halter
EU’s AI Act er den første omfattende lovgivning i verden, der klassificerer AI-systemer efter risikoniveau og opstiller lovkrav derefter. Den blev vedtaget i juni 2024 og rulles gradvist ud fra august 2025 til 2026.
Formålet er at sikre sikker, gennemsigtig og etisk ansvarlig brug af kunstig intelligens, men flere eksperter og brancheorganisationer advarer mod, at vejledninger og tekniske standarder stadig mangler, selv efter loven er trådt i kraft.
Sådan skriver Digitaliseringsstyrelsen, der er ny national tilsynsmyndighed i Danmark og skal føre kontrol med både udviklere og brugere af AI-systemer.
Næsten ingen ved det: Så tit skal din smartphone egentlig oplades