DF’er raser mod regnbueflag ved rådhus: ‘Er ødelæggende’

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Debatten raser i Næstved, efter flere politikere er gået til angreb på regnbueflaget foran rådhuset.

Et regnbueflag foran Næstved Rådhus har sat gang i en voldsom debat i den sydsjællandske kommune.

Flaget blev indkøbt i 2020 af den daværende borgmester Carsten Rasmussen (S), og siden har det været hejst under Copenhagen Pride i august måned.

Efter kommunalvalget sidste år overtog Kenneth Sørensen (V) borgmesterposten, og nu er debatten om flaget blusset op igen.

Byrådsmedlem Patrick Elm (DF) retter skarp kritik mod brugen af regnbueflaget.

Det skriver B.T.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Når regnbuen nu er blevet taget til indtægt som symbol på pride, “stolthed”, og en ideologi, som efter min overbevisning er ødelæggende for vores familiesamfund og for måden, vi anskuer os selv som mennesker på, så ønsker jeg heller ikke at se vores offentlige flagstænger skæmmet af dette symbol,’ skriver han i et længere opslag på Facebook.

Også Kasper Schneider fra Liberal Alliance stiller sig kritisk over for flagningen ved rådhuset.

‘Hvis vi flager for én bevægelse eller sag, skal vi også kunne forklare, hvorfor andre ikke får samme mulighed. Ellers bliver det politisk selektivt,’ skriver han på Facebook.

Hos Socialdemokratiet mener man derimod fortsat, at regnbueflaget skal kunne hejses ved Næstved Rådhus under Copenhagen Pride.

‘Jeg tror på – og kæmper for – retten til at elske den, man elsker, og retten til at være den, man er. Men den frihed er ikke, og har ikke været, en selvfølge for LGBTQ+-personer. Tværtimod har mange været udsat for forfølgelse, hadforbrydelser og diskrimination. Og det sker stadig,’ skriver byrådsmedlem Gustav Mortensen (S) på Facebook.

Se også
Politiet: Grædende teenagepige voldtaget foran veninde
Annonce

Annonce