DF vrager kandidater midt i valgår

Folketingsvalget skal senest afholdes den 31. oktober. Men snakken går på, at det skydes i gang lige om lidt.

Mette Frederiksen sidder med fingeren på aftrækkeren. Det er hende, der afgør, hvornår danskerne skal til stemmeurnerne. Og meget tyder på, at der ikke er så længe til.

Mens valgtrommerne buldrer i det fjerne, knager det dog internt i Dansk Folkeparti.

Midt i et valgår har de vraget flere kandidater. Det skriver TV2 Øst.

Allerede i maj sidste år holdt partiet opstillingsmøde i Sjællands Storkreds. Her blev der sammensat en liste med 13 folketingskandidater – med formand Morten Messerschmidt øverst.

Siden er noget gået galt.

Se også
Lars Løkke melder ud om valgstart

Kandidatlisterne blev annulleret, og processen måtte gå om. På et nyt opstillingsmøde blev en opdateret liste præsenteret.

Fem af de oprindelige navne var væk. To nye var kommet til.

En af dem, der blev vraget, er Stine Steffensen. Til TV 2 Øst siger hun, at hun er “ærgerlig” over beslutningen.

“Det, synes jeg, er beklageligt, for jeg har en ret god opbakning på Sydsjælland og Lolland-Falster. Så jeg er ærgerlig over, at man har valgt at fjerne fem af de oprindeligt opstillede kandidater. Men det er en Christiansborg-beslutning,” siger hun til mediet.

Inde på Christiansborg er partierne i fuld sving med at forberede sig til det kommende valg. Politikerne bestiller blandt andet valgplakater hjem i massevis.

Se også
Der er tryk på: Politikerne bestiller dette i massevis

Korte videoer