Dette ligger bag alvorlig hændelse i boligområde

Et område, hvor der både ligger rækkehuse og villaer blev natten til torsdag ramt af en alvorlig hændelse. Gennem adskillige timer har teknikere arbejdet i afspærrede områder. Politiet har torsdag formiddag meldt nyt ud i sagen.

En eksplosion har fundet sted i Glostrup.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en myndighedsmeddelelse.

‘Vi er til stede ved en adresse på Rødkælkevej i Glostrup, hvor vi klokken 02.44 modtog en anmeldelse om en eksplosion.’

Eksplosionen er sket i et boligområde med både rækkehuse og villaer.

Der er foreløbigt ingen meldinger om tilskadekomne.

‘Vi vil gerne i kontakt med vidner, der har info om hændelsen. Vi er også meget interesserede i evt. video fra overvågning, herunder dashcam-optagelser.’

Politiet opfordrer borgere med oplysninger til at kontakte dem på telefon 114 eller rette henvendelse til mandskabet på stedet.

Presse-fotos.dk følger sagen.

Se også
Ekspert om voldsom togulykke: Ansvaret ligger hos en af togførerne

Opdatering:

I en myndighedsmeddelelse, der er udgivet kort inden klokken 11, oplyser Københavns Vestegns Politi, at der ligger en bevidst handling bag eksplosionen.

Billeder fra stedet viser, at en bil blandt andet er ramt af eksplosionen. Køretøjets vinduer er blæst ud, ligesom der ses skader selve bilen.

Ifølge politikredsen kan man dog på nuværende tidspunkt ikke gå yderligere i detaljer om efterforskningen, der beskrives som værende på et tidligt stadie.

‘Vi er fortsat ikke bekendt med tilskadekomne i forbindelse med hændelsen,’ skriver politiet videre i myndighedsmeddelelsen.

Der arbejdes fortsat på stedet og vidner opfordres stadig til at kontakte politiet ved at henvende sig på stedet eller ringe 114.

Se også
Forsvarede 17-årig drabsmand: Nu reagerer Mette Grith Stage på sviner