Nu kommer han ikke tilbage.
En af Danmarks største festivaler løber af stablen i disse dage.
Igen i år blev Smukfests partoutbilletter revet væk på rekordtid. På blot halvanden time var de udsolgt.
Det samme gælder dagsbilletterne til både fredag og lørdag.
Men for én festivalgæst blev festen onsdag aften brat afbrudt.
Hans “frække opførsel” endte nemlig med at koste ham dyrt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Musikken havde knap nok fået lov til at spille, før Sydøstjyllands Politi allerede fik sved på panden.
“Nu er vi i gang, og det sætter selvfølgelig også sit præg på vores arbejde,” fortæller vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Og selvom Smukfest generelt forløber fredeligt, var der onsdag aften én gæst, der gik over stregen.
I Champagnebaren valgte en beruset gæst nemlig at kaste sugerør efter en politipatrulje.
“Der var en enkelt restriktionssag,” fortæller vicepolitiinspektøren til Ekstra Bladet og fortsætter:
“Det er i Champagnebaren, hvor en beruset person kaster sugerør i hovedet på vores politipatrulje.”
Det var ifølge vicepolitiinspektøren alligevel en tand for frækt.
“Det var alligevel for frækt, syntes vi,” tilføjer han.
Og den slags opførsel får konsekvenser.
Den 33-årige mand fra Kolding blev sigtet af politiet – og fik samtidig klippet sit festivalarmbånd.
Dermed er festen slut for hans vedkommende.
Stor festival – store navne
Smukfest er også kendt som Skanderborg Festival eller Danmarks Smukkeste Festival. Det er en musikfestival, der hvert år afholdes hver anden weekend i august har lagt navn til flere store internationale navne herunder Justin Bieber.
I år er der en lang række danske navne såvel som internaitonale store navne på listen. Af danske navne findes blandt andet Mads Langer, Katinka og klassikeren Hej Matematik.
Internationalt er en af de helt store topnavne popkunstneren Macklemore der spiller lørdag klokken 23.15 på Bøgescenerne.
I år har festivalen også kastet sig ud i at sikre et elektronisk stærk line-up. Blandt andet er hardstyle techno-DJ’en Showtek på listen i det nye techno-område.
