Det vælter ind med fyrværkeri-anmeldelser: Her er 13 blevet sigtet i nat

Politiet på Fyn måtte lørdag aften rykke ud i Odense efter anmeldelser om fyrværkeri.

Det førte til 13 sigtelser, skriver Fyns Politi på den sociale platform X.

– Lørdag aften var vi talstærkt til stede ved Tietgenbyen i Odense efter flere anmeldelser om fyrværkeri til ulempe.

– Vi traf en større forsamling, og det endte med 13 sigtelser for overtrædelse af fyrværkeriloven samt beslaglæggelse af mange kilo fyrværkeri.

Reglerne er sådan, at man kun må fyre fyrværkeri af 31. december og 1. januar. Resten af året er det ulovligt at bruge fyrværkeri for privatpersoner.

Man kan dog købe fyrværkeri i butikkerne fra 15. december til 31. december.

Når man køber fyrværkeri, er det vigtigt, at det er CE-mærket. Ellers er det ikke lovligt i Danmark.

CE-mærket er en garanti for, at fyrværkeriet lever op til europæiske sikkerhedskrav.

Der er også regler for, hvordan man må transportere og opbevare fyrværkeri.

Man må højst transportere fem kilo krudt – også kaldet “netto eksplosivstof mængde” (NEM). Man kan aflæse indholdet af NEM på fyrværkeriet.

Man må også højst opbevare fem kilo NEM derhjemme.

Se også
Kasper har været forsvundet i over en uge: Stor eftersøgning sat i gang

Illustrationsfoto

Korte videoer