Det flyder med amerikansk skrot i Grønland

I 2018 blev der afsat 180 millioner kroner til oprydning af forladte amerikanske militærbaser.

I årtier har rester fra forladte amerikanske militærbaser ligget som tavse levn på den grønlandske jord.

Det skriver DR på baggrund af en redegørelse fra Miljøministeriet, som radioprogrammet P1 Morgen har fået fingrene i.

Der er tale om 17 baser, som amerikanerne har forladt. Kun fire af dem er ryddet op.

Det er dog ikke USA, der står med regningen eller ansvaret for oprydningen. I 2018 afsatte Danmark 180 millioner kroner til oprydningen. Arbejdet var sat til at vare seks år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Grønland
Illustrationsfoto.

Det var den daværende VLAK-regering – Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti – som sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre afsatte millionerne i en forsvarsaftale for 2018-2023.

Selvom tidsrammen for længst er overskredet, er mindre end halvdelen af baserne ryddet op.

I en evaluering af oprydningsarbejdet lavet i 2023 fremgår det, at der på daværende tidspunkt kun var brugt cirka 35 millioner kroner af de 180 millioner. Det skyldes uforudsete udfordringer, lød det

“Foruden det begrænsede forkendskab til lokaliteterne, har der vist sig en række andre faktorer, der har bidraget til at udmøntningen har vist sig at være mere kompliceret og langvarig end umiddelbart forventet,” står der i evalueringen.

Covid-19-pandemien og vanskelige vejrforhold nævnes som eksempler på årsager til forsinkelsen.

Baserne stammer fra Anden Verdenskrig, hvor USA bistod i kampen mod Tyskland.

Se også
Bliver udskudt igen og igen: Nu kommer ny melding

Korte videoer