Rådet er bekymret for udviklingen af antibiotikaresistens hos mennesker.
Den nuværende produktion i landbruget skaber et så stort behov for antibiotika, at Danmark risikerer at blive resistente.
Det mener Det Etiske Råd, der har udgivet en pressemeddelelse, som advarer mod overforbrug af antibiotika.
”Vi har et etisk ansvar for at begrænse vores antibiotikaforbrug – ikke kun for vores egen skyld, men særligt for de generationer, der kommer efter os,” siger Christine Nellemann, formand for Det Etiske Råd.
Alle medlemmer af rådet anbefaler, at Danmark laver en grundlæggende omlægning af den animalske produktion.
Hvis det ikke gøres, kan selv små infektioner blive ubehandlelige og dødelige.
Rådet er særligt bekymret for avlsprogrammer målrettet store kuldstørrelser, som øger sygdomsrisikoen og dermed behovet for antibiotika.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Selvforskyldt antibiotikabehov
Det er uacceptabelt, at fødevaresektoren selv skaber et behov for antibiotika, mener Ida Donkin, næstformand i Det Etiske Råd.
”Når dyr holdes under forhold, der gør dem syge, og antibiotika bruges som kompensation, er der tale om en etisk problematisk produktionsform. Vi bør ikke etisk acceptere, at fødevaresektoren med den ene hånd selv skaber et kunstigt stort behov for at bruge antibiotika – for så med den anden hånd at påberåbe sig hensynet til dyrevelfærd som etisk påskud for at bruge antibiotika som et middel, til at løse et problem man selv har skabt. Vi siger ikke, at der ikke skal bruges antibiotika til dyr. Men vi er stærkt imod, at antibiotika bruges som løsning på et selvskabt problem. Det er simpelthen ikke en etisk forsvarlig måde at disponere vores begrænsede økologiske råderum,” siger Ida Donkin.
Etisk Råd foreslår konkret, at det lave antibiotikaforbrug i den økologiske griseproduktion bruges som pejlemærke for den resterende landbrugsproduktion.
Blandt de største trusler
WHO har udpeget antibiotikaresistens som en af de største trusler mod verdensbefolkningens sundhed, ifølge Statens Serum Institut.
På verdensplan har et stigende forbrug af antibiotika i dyreproduktion og i behandling af mennesker ført til en tilsvarende udvikling af resistente bakterier.
Nogle af disse bakterier kan forårsage sygdom, som smitter let mellem mennesker eller kan overføres fra dyr og fødevarer til mennesker.
Resistente bakterier er vanskelige at behandle, fordi det først skal fastslås, hvilke antibiotika bakterien er følsom overfor. Det kan føre til forsinket behandling og dermed mere langvarige og komplicerede sygdomsforløb.
Minister er uenig
Fødevareminister Jacob Jensen er dog uenig i, at en omlægning af landbrugets dyreproduktion er en løsning på problemet med antibiotikaresistens.
“Udfordringen er, at dyrevelfærd og lavere antibiotikaforbrug koster noget, og det skal man som forbruger være med til at betale. Det er svært, især i en situation, hvor fødevarepriserne i forvejen er høje,” siger han til Ritzau.
‘En jungle af uendelige regler og bureaukrati’ bliver nu fjernet