‘Det er alvorligt’: Putin reagerer på mulig amerikansk brug af atombomber

Den russiske præsident, Vladimir Putin, reagerer nu på Donald Trumps udmeldinger om at genoptage amerikanske tests af atomvåben

USAs præsident, Donald Trump, åbnede i sidste uge op for, at landet vil genoptage tests med missiler, der kan bære atomvåben og måske egentlige atomprøvesprængninger.

Trump begrundede genoptagelsen af prøverne med, at USA ikke kan sakke bagud i forhold til Rusland og Kina, som allerede tester atomvåben i smug ifølge den amerikanske præsident.

Det nægter begge lande dog.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, reagerer nu på Trumps atomvåben-meldinger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Tv. Donald Trump – Th. Vladimir Putin

“Det er en alvorlig sag,” siger han ifølge det internationale nyhedsbureau Reuters.

Den russiske præsident har samtidig bedt sine medarbejdere om at indsamle så mange oplysninger om sagen som mulig.

“Jeg beder jer om at komme med forslag om forberedelser til mulige atomprøvesprængninger.”

“Hvis andre lande gennemfører tests, vil Rusland svare igen,” siger Ruslands præsident. 

Kremls talsmand Dmitrij Peskov fortæller dog på et pressemøde, at det endnu er uklart, hvad der præcis forventes af Donald Trump og USA med hensyn til de kommende atomvåbentests.

“Vi kan simpelthen ikke sige på nuværende tidspunkt, hvad den amerikanske præsident præcist har i tankerne,” siger talsmanden ifølge Reuters.

USA med præsident Donald Trump i spidsen har tidligere udtrykt stort ønske om at ville overtage Grønland. I den forbindelse blev der ikke udelukket militær magt. Nu har ny amerikansk ambassadør i Danmark holdt sin første tale – og her nævnte han Grønland