Dansk museum slår rekord: ‘Vi kan næsten ikke få armene ned’

Foto: Designmuseum Danmark / Rasmus Hjortshøj

Et dansk museum har i 2024 oplevet det højeste antal besøgende nogensinde. Museumsdirektøren glæder sig over rekorden.

2024 har været et ekstraordinært år for et dansk museum. Rekordmange gæster har således lagt vejen forbi.

I 2024 tiltrak museet hele 348.093 betalende gæster, hvilket var en stigning i forhold til den tidligere publikumsrekord fra 2019, som lå på 310.192.

Det drejer sig om Designmuseum Danmark, som offentliggør den glædelige nyhed i en pressemeddelelse.

Museet formidler den danske designarv og viser fortidens, nutidens og fremtidens design.

I alt var der 488.079 designinteresserede gæster i 2024. Dette tal dækker både over besøg i museets udstillinger samt i gratisområder som museumshave, café og butik.

”2024 har været et exceptionelt godt år på designmuseet. Vi kan næsten ikke få armene ned over den imponerende tilstrømning af gæster hen over året og den store interesse for at opleve det ypperste design og den stolte danske designarv,” udtaler direktør for Designmuseum Danmark, Anne-Louise Sommer i pressemeddelelsen.

Flere årsager bag succes

Direktøren peger på flere årsager bag det rekordhøje besøgstal. I årets første måneder var udstillingen IRMA – EN DESIGNHISTORIE med til at tiltrække et stort antal danske gæster.

Derudover lagde mange udenlandske gæster vejen forbi museet i løbet af sommeren i forbindelse med den nye, permanente udstilling, DANISH MODERN, om de største danske designikoner.

I årets næstsidste åbnede en ny keramikudstilling, som hurtigt blev en populær seværdighed blandt publikum.

Afslutningsvis fremhæver direktør Anne-Louise Sommer også museets store fokus på den samlede gæsteoplevelse som en vigtig faktor i forklaringen på, at flere har besøgt museet i 2024.

Året har budt på nye event-formater, som gratis fredagsbarer og designtalks, der har udvidet paletten af oplevelser på Designmuseum Danmark.

I over et år har turistbusser haft mulighed for at køre rundt og parkere ved Marmorkirken i København. Men dette har vist sig at skabe udfordringer.

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore