Onsdag eftermiddag spærrede politiet pludselig en motorvej, grundet en ‘politiindsats’. Nu oplyser politiet nyt, blandt andet, at man var til stede med hundepatruljer.
‘Motorvej spærret grundet politiindsats.’
Sådan fremgik det onsdag af Presse-fotos.dk’s livedækning af dagens trafikhændelser.
Torsdag morgen melder politiet nærmere ud om tilstedeværelsen på motorvejen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er lokalmediet tvSyd, der beskriver nærmere om politiets arbejde på Sønderjyske Motorvej E45 i nordgående retning omkring klokken 15.15 onsdag.
Heidi Hansen, der er politikommissær i udlændingekontrolafdeling, fortæller til mediet, at man tilkaldte en hundepatrulje til strækningen.
Det skyldtes, at man havde fundet en genstand, der var blevet smidt ud af en bil på motorvejen. Køretøjet havde politiet tidligere haft kontakt til.
‘Vi ser først, at der bliver smidt noget ud af bilen. Den genstand tager vi med. Vi sender så hundene ud til yderligere undersøgelser, fordi vi er uvisse om, hvorvidt der blev smidt mere end den første genstand,’ fortæller politikommissæren.
Heidi Hansen kan dog ikke oplyse, hvilken gestand der er tale om da sagen fortsat efterforskes.
Hundepatruljen fandt dog ikke andre genstande under søgning.