“Der er sendt læge, helikopter og ambulancer derud”: Voldsomme scener på landevej

Onsdag morgen er der sket et alvorligt uheld på en landevej, hvor adskillige udrykningskøretøjer efterfølgende er hastet til.

“Der er to biler, der er kørt sammen derude, og føreren af den ene bil er ikke umiddelbart ved bevidsthed.”

Sådan lyder det onsdag formiddag fra Maria Sander Hansen, der er pressetalsmand ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En akutlægehelikopter er landet på landevejen – du kan se en video fra området øverst i artiklen.

På Slagelse Landevej i Kalundborg bliver trafikken lige nu omlagt, da alt er spærret som følge af det voldsomme uheld.

“Der er sendt læge, helikopter og ambulancer derud,” tilføjer Maria Sander Hansen.

Hvordan uheldet er sket vides for nuværende ikke.

De nærmere omstændigheder for hændelsen skal nu klarlægges.

Føreren af den anden bils tilstand er for nuværende ukendt.

Anmeldelsen om det alvorlige uheld indløb klokken 07.57.

Presse-fotos.dk følger sagen.

En ny EU-lov træder i kraft den 28. juni – og den vil ændre alt fra pengeautomater til netbutikker