‘Der er kraftig røgudvikling’: Politiet advarer om brand

Tirsdag aften pågår en voldsom brand i en lagerbygning. På X advarer politiet folk i området.

Adskillige udrykningskøretøjer er tirsdag aften ankommet til en lagerbygning, der står i brand.

Som resultat af branden er der opstået en heftig røgudvikling, som politiet nu advarer folk i området mod at være i nærheden af.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses det afspærrede område.

‘Personer omkring industriområdet Rudolfgårdsvej, Rosenhøj og Kærslund bedes søge ud af røgfanen eller indenfor, lukke døre, vinduer og slukke evt. ventilationsanlæg.’

Sådan skrev Østjyllands Politi på det sociale medie X, kort før klokken 19.15, efter branden på Rudolfgårdsvej i Viby brød ud.

Billeder fra stedet viser, at politiet har trukket afspærringsbånd på tværs af en vej.

Derudover holder en civil politibil også på tværs af en vej.

En akutlægebil befinder sig også på stedet.

Hvordan branden er startet er for nuværende uvist.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Opdatering:

I en opdatering på X oplyser Østjyllands Politi, at branden nu er under kontrol.

‘Men borgere opfordres stadig til at søge ud af røgfanen eller søge indenfor og lukke døre, vinduer og slukke ventilationsanlæg,’ lyder det.

Gennem mange timer i løbet af tirsdagen har tungt bevæbnet politi befundet sig i et afspærret område. Også bomberydere var tilkaldt til stede. Sent på eftermiddagen var man også til stede i et skovområde. Nu melder politiet ud om aktionen.