Den danske kendisfrisør Dennis Knudsen sidder fredag på anklagebænken i retten, hvor han kan risikere at blive idømt fængselsstraf. Han nægter sig skyldig i den alvorlige tiltale
Retten i Roskilde tager fredag imod den 62-årige kendisfrisør og stylist Dennis Knudsen sammen med hans forsvarsadvokat Mette Grith Stage.
Her sidder han over for en tiltale, som han nægter sig skyldig i – men som ifølge anklagemyndigheden kan koste ham en fængselsstraf.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Dennis Knudsen er tiltalt for bestikkelse, da han ifølge anklageskriftet skal have forsøgt at bestikke en tilsynsførende under sin teoriprøve den 25. marts 2025 med 4.500 kroner.
“Der er tale om en misforståelse. Jeg spørger, om jeg kan købe mig til noget teknisk hjælp,” fortæller han til B.T. forud for retssagen.
“Jeg betaler jo for ydelser, og det var for at få en teknisk ydelse. Jeg bruger aldrig computer. Alle ved, hvor talentløs jeg er til teknik. Jeg har altid haft folk til at gøre sådan noget for mig og altid betalt for det,” siger han til mediet og tilføjer, at han er ordblind og blev desperat, da han var til teoriprøven – og derfor ville han gerne betale for hjælp til at betjene computeren.
Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi oplyser i ankalgeskriftet, at de går efter en fængselsstraf til Dennis Knudsen, hvis han kendes skyldig.
Længden på fængselsstraffen er ikke kendt.
Anklagemyndigheden mener, at betalingen var et forsøg på bestikkelse og altså ikke på at få hjælp til at betjene computeren.
Dennis Knudsen oplyser, at han vil anke sagen, hvis han bliver dømt.
Dennis Knudsen skulle i første omgang til teoriprøven, fordi han tilbage i juli 2023, blev involverede i en sag ved Mols Linjen i Aarhus, hvor den sidste færge sejlede uden ham.
Kendisfrisøren ankom for sent til færgen, hvorfor han ikke blev lukket ombord og efter eget udsagn fik ‘en nedsmeltning.’
Det betød, at han skubbede en mandlig medarbejder, raserede billetkontoret, råbte ad en kvindelig medarbejder, løb ud og fysisk ødelagde bommen til færgen og senere blev kendt syldig i ‘forsætlige fareforvoldelse’ og vanvidskørsel..
Dommen resulterede i, at Dennis Knudsen fik frataget sit kørekort i et år og konfiskeret den Audi Q7, som han leasede.
Desuden blev han idømt 40 dages betinget fængsel.
