Du skal ikke længere betale: Stor dansk kommune får nu gratis busser

Alle partier i kommunalbestyrelsen står bag næste års budget, der løfter både velfærd og grønne områder, samtidig med at skatten sænkes. Se hvilke buslinjer i den store kommune, der gøres gratis, længere nede i artiklen

En enig kommunalbestyrelse har indgået budgetaftalen for 2026.

Aftalen rummer både flere penge til byens ældre og børn samt en markant grøn indsats i de kommende år. Derudover vil der komme gratis busser i kommunen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Indsatsen for ældre styrkes blandt andet med mulighed for rengøring hver anden uge for borgere med hjemmehjælp samt et højere niveau for hjælp til personlig pleje.

Det er Frederiksberg Kommune, der nu gør busser gratis og styrker muligheden for blandt andet rengøring for hjemmehjælpsborgere.

I samme ombæring tilføres plejehjemmene sygeplejersker om natten, og borgere med demens får tilbud om tidligere opsporing, rådgivning til pårørende og deltagelse i et nyt demenskor.

Den ny plan for budgetaftalen går under overskriften ”Fælles om ansvaret for Frederiksberg”.

Der er også godt nyt til det pendlende folk.

Frederiksberg Kommune melder nemlig, at samtlige partier på Frederiksberg Rådhus er blevet enige om, at flere buslinjer kan benyttes uden betaling.

Det er sket i forbindelse med en budgetaftale for 2026, lyder det i en pressemeddelelse

Den nye aftale skulle gøre sig gældende for buslinjerne 71, 72 og 74, som kører i og omkring Frederiksberg. 

Det er endnu uvist, hvordan det præcist skal fungere og om der eventuelt vil blive krævet gebyr i busser, som kører ud af kommunen.

Udover de flotte tiltag på ældre området og med busserne, så vil der også blive brugt 100 millioner på modernisering af skoler i Frederiksberg Kommune.

Messerschmidt skifter Porsche ud med udlænding

Her er politikerne bag aftalen – Foto: Frederiksberg Kommune.