‘Den sorte svane’: Fasar reagerer på vild nyhed

Den sorte svane
Amira Smajic og Fasar Abrar Raja - Foto: TV 2.

Tirsdag tog dramaet om TV 2-dokumentaren ‘Den sorte svane’ endnu en uventet drejning. Her blev det meldt ud, at der kommer to nye afsnit i løbet af sommeren. Den nyhed reagerer Hells Angels-rockeren, og ufrivillig stjerne i programmet, Fasar Abrar Raja nu på.

Det tog hele landet med storm da TV 2 i maj 2024 udgav dokumentarserien ‘Den sorte svane’.

I dokumentaren dykkede Mads Brügger og et hold undersøgende journalister ned i den kriminelle underverden.

Ved hjælp af muldvarpen Amira Smajic gav ‘Den sorte svane’-holdet hele Danmark et indblik i, hvordan de klassiske kriminelle arbejder sammen med blandt andet advokater, erhversfolk og entreprenører.

Siden dokumentaren for første gang blev vist har sagen udviklet sig gang på gang.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Blandt andet kom det senere frem, at Amira Smajic angiveligt har samarbejdet med politi og myndigheder sideløbende med dokumentaren.

Det kommenterede ‘Den sorte svane’-hovedpersonen selv på i en kronik i Politiken tirsdag aften.

‘Ja, jeg har i mit arbejde for politiet i årevis løbende indrapporteret om diverse lovovertrædelser og informationer, der kunne hjælpe til afdækning af kriminalitet – også fra mediebranchen og også om mediepersonligheder,’ skriver hun og fortsætter:

‘Ja, jeg har også videregivet informationer fra redaktionen på TV 2, hvilket ingen gav mig samtykke til, og jeg ikke informerede dem om. Det er jo netop sådan, politiets hemmelige våben virker: Der indrapporteres informationer uden oplysning om, at denne informationsdeling foregår’.

De nye afsnit af ‘Den sorte svane’ vil handle netop om, hvordan politiet har samarbejdet med Amira Smajic.

Det oplyste TV 2 selv tirsdag.

Og det har blandt andet fået en af ‘stjernerne’ fra dokumentaren til at reagere på nyheden.

Hells Angels-rockeren Fasar Abrar Raja er nemlig tyet til Instagram, efter det i går kom frem. Det oplyser Se og Hør.

I en ‘story’ ytrer den tidligere Bandidos-rocker sin utilfredshed på det sociale medie.

‘Kæft man ved at brække mig,’ skriver han og tagger TV2 Plays Instagram-profil.

Rockeren blev i oktober sidste år fængslet i en sag, der trak tråde til det ‘Den sorte svane’.

Han blev dog løsladt fra sin varetægtsfængsling to måneder senere.

Vigtig advarsel til ALLE brugere af MitID.