Danskerne bruger i stigende grad internettet og sociale medier som platform for samfundsdebat og politiske diskussioner. Men for mange føles tonen så hård og utryg, at de helt vælger at trække sig. Det gælder især unge, kvinder og minoriteter.
Et nyt policy brief udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen, Institut for Menneskerettigheder og Digitaliseringsministeriet forsøger at vise vejen mod et bedre digitalt debatmiljø. Det bygger på input fra 60 eksperter og aktører, som i foråret deltog i et policy-lab om emnet. Det skriver Tænketanken i en pressemeddelelse.
’Når hadtale og misinformation får mere synlighed end argumenter og fakta, så har vi ikke længere en samtale – så har vi en digital undtagelsestilstand,’ siger Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen.
Fem forslag til forandring
Policy briefet identificerer fem konkrete veje til handling:
1. Alternativer til de store platforme:
Der er brug for nye digitale fællesskaber med demokratisk forankring – som fx en fælleseuropæisk platform eller en dansk public service-løsning.
2. Bedre moderation:
Debatter skal styres bedre gennem teknologi (fx AI), faktatjek og tydeligt ansvar for dem, der driver platformene.
3. Klare regler og konsekvenser:
Lovgivningen skal opdateres, og der skal være kapacitet i politi og tilsyn til at gribe ind over for digitale overgreb.
4. Digital dannelse:
Borgerne – unge som ældre – skal lære at navigere sikkert og respektfuldt på nettet. Det handler ikke kun om teknik, men også om demokratisk forståelse.
5. Teknologi til at fremme god adfærd:
Digitale systemer kan designes til at belønne god tone og ansvarlig debat frem for larm og provokation.
Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) byder anbefalingerne velkommen og understreger, at løsninger kræver samarbejde mellem mange aktører.
Hvem rammes, når tonen er for hård?
Ifølge Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, risikerer vi at miste vigtige stemmer i debatten:
’Vi ved, at flere grupper undlader at deltage i den offentlige debat – det gælder for eksempel unge, kvinder og etniske minoriteter. Hvis borgere ikke tør ytre deres mening, går vi glip af viden og nuancer, der kan kvalificere den offentlige debat og styrke vores samfund. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at EU’s regler om platformenes ansvar håndhæves under hensyn til ytringsfriheden.’
Initiativet er en del af det 10-årige forskningsprojekt Algoritmer, Data og Demokrati (ADD), som arbejder for at styrke demokratiet i en digital tid.
FDM vil have ny elbil-afgift: Sådan skal du betale i fremtiden