36 helt almindelige danskere har brugt måneder på at undersøge forholdene for danske grise. Nu afleverer de deres dom: Otte anbefalinger og hele 33 initiativer skal være med til at løfte dyrevelfærden.
Hvordan skal fremtidens danske griseproduktion se ud?
Det spørgsmål har 36 danskere fra forskellige dele af landet brugt de seneste mange måneder på at undersøge.
Nu er de klar med deres svar.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Et særligt borgerpanel overrækker nemlig i dag sine anbefalinger til, hvordan dyrevelfærden i den danske griseproduktion kan forbedres.
Det skriver Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en pressemeddelelse.
I alt afleverer panelet otte anbefalinger med 33 tilhørende initiativer.
Og anbefalingerne skal nu videre ind i det politiske arbejde.
36 danskere har gransket griseproduktionen
Borgerpanelet består af 36 danskere med forskellige baggrunde og fra forskellige dele af landet.
De har gennem de seneste måneder haft den danske griseproduktion under lup.
Det centrale spørgsmål har været, hvordan forholdene for grisene kan forbedres i fremtiden.
Nu skal deres arbejde bringes ind i den politiske debat.
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen modtager anbefalingerne ved et stort lanceringsevent onsdag i Landstingssalen på Christiansborg.
Otte anbefalinger – 33 initiativer
Borgerpanelets arbejde munder altså ud i otte overordnede anbefalinger.
Under anbefalingerne ligger der samtidig hele 33 konkrete initiativer.
Dermed er der ikke blot tale om et generelt ønske om bedre dyrevelfærd.
Panelet kommer med en række forslag til, hvordan dyrevelfærden kan løftes i fremtidens griseproduktion.
Anbefalingerne skal samtidig tilføre et nyt perspektiv til den politiske diskussion.
Det er nemlig danskernes egne perspektiver og overvejelser, der nu bliver føjet til både den politiske debat og det faglige grundlag for arbejdet med fremtidens griseproduktion.
Ministeren: Vi skal lytte
Christian Rabjerg Madsen glæder sig til at modtage anbefalingerne.
Han understreger, at borgernes arbejde skal tages alvorligt, når de har brugt så meget tid på at sætte sig ind i et kompliceret område.
”Når borgere bruger tid og kræfter på at sætte sig grundigt ind i vores griseproduktion, skal vi selvfølgelig lytte til, hvad de har at sige,” siger ministeren.
Ifølge ham viser borgerpanelets arbejde samtidig, at der er et tydeligt folkeligt ønske om bedre forhold for de danske grise.
Den ambition deler regeringen.
Ny politisk aftale er på vej
Anbefalingerne lander samtidig på et tidspunkt, hvor der er udsigt til et nyt politisk arbejde med griseproduktionen.
Regeringen vil nemlig snart nedsætte Danmarks første grisefirepart.
Her skal der arbejdes med, hvordan fremtidens griseproduktion kan udvikles i en mere bæredygtig retning.
Et centralt mål bliver at forbedre dyrevelfærden.
Samtidig ønsker regeringen at flytte produktionen op i værdikæden.
Christian Rabjerg Madsen ser derfor frem til at gennemgå de 36 danskeres anbefalinger og tage dem med videre i det politiske arbejde.
”Jeg ser nu frem til at dykke ned i borgerpanelets anbefalinger og tage dem med ind i det videre politiske arbejde for at løfte dyrevelfærden i Danmark,” siger ministeren.
Startede efter aftale om dyrevelfærd
Borgerpanelet er ikke opstået ud af det blå.
Det udspringer af dyrevelfærdsaftalen fra februar 2024.
Formålet har været at give helt almindelige danskere mulighed for at få en stemme i arbejdet med fremtidens dyrevelfærd.
Nu begynder næste fase.
Anbefalingerne skal først vurderes af blandt andre Det Dyreetiske Råd.
Derefter skal de drøftes med partierne bag dyrevelfærdsaftalen.
Endelig skal anbefalingerne så vidt muligt indgå i arbejdet i den kommende grisefirepart.
Danskernes anbefalinger kan få politisk betydning
De 36 borgeres arbejde er dermed ikke afsluttet, selv om anbefalingerne nu er afleveret.
Tværtimod begynder den politiske del af processen.
Forslagene skal vurderes, diskuteres og indgå i det videre arbejde med fremtidens griseproduktion.
Det betyder, at otte anbefalinger og 33 initiativer nu bevæger sig fra et borgerpanel på Christiansborg og videre ind i det politiske system.
Og spørgsmålet er nu, hvor stor en del af danskernes ønsker der ender med at kunne mærkes ude i de danske grisestalde.
De 36 danskere har sagt deres mening. Nu skal politikerne tage stilling til, hvad der skal ske med anbefalingerne.
