Danskere valfarter til ferieparadis: Nu er landet pludselig i krig

Mange danskere valfarter hvert år til det populære ferieparadis, men nu nu er der indsat F16-fly, som blandt andet har bombet flere steder. Der er meldinger om, at civile mennesker er blevet dræbt som følge af krigshandlingerne

Alle grænseovergange et tidligt torsdag morgen dansk tid blevet lukket mellem landene, efter sammenstød mellem de to parters hære.

Det oplyser embedsmand i hæren Surasant Kongsiri.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er blevet indsat F16-fly, som har foretaget bombetogter – Illustrationsfoto

Det er krigshandlinger mellem nabolandene Thailand og Cambodja, der denne morgen er brudt ud.

Thailands embedsmand Surasant Kongsiri siger videre, at kampe med Cambodja har fundet sted seks steder, og at Cambodja indsatte droner og soldater bevæbnet med raketdrevne granater.

Thailand har indsat et F-16-kampfly mod Cambodjas væbnede styrker, oplyser den thailandske hær. Det blev sendt af sted mod Cambodja og ødelagde et militært mål, lyder det.

Thailand og Cambodja har begge beskyldt hinanden for at have åbnet ild først nær et omstridt grænseområde, hvor Ta Moan Thom-templet ligger.

Cambodjas forsvarsministerium skriver i en udtalelse, at det fordømmer, hvad det betegner som hensynsløse og brutale militære angreb. Det beskylder desuden Thailand for at bryde en aftale, der skulle nedtrappe spændingerne.

Det bekræfter desuden, at thailandske kampfly er blevet indsat og har kastet to bomber ned på en vej.

Thailand anklager omvendt Cambodja for at rette angreb mod civile. Det siger det thailandske udenrigsministerium.

Blandt andet er et hospital blevet ramt, hvor flere er kommet til skade, siger ministeriet.

Det thailandske militær siger til AFP, at ni civile er blevet dræbt i de seneste angreb fra Cambodja. De meldinger har Cambodja ikke kommenteret.

Hvis landet fortsætter med at angribe, er Thailand forberedt på at skrue op for det, som landet betegner som sit selvforsvar, lyder det fra udenrigsministeriet.

Kernen i striden mellem Thailand og Cambodja har i mange år været templet Preah Vihear og området omkring.

Templet ligger i Cambodja, men Thailand hævder, at landet har været den retmæssige ejer siden opførslen i 1100-tallet.

Den Internationale Domstol (ICJ) har to gange afgjort, at templet er Cambodjas.

Der har flere gange gennem årene været sammenstød i grænseområdet mellem Thailand og Cambodja.

/ritzau/Reuters