Dansker omkom i voldsom helikopterulykke: Tragiske billeder viser styrtet i flammer

Video: Greek Red Cross
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Udenrigsministeriet bekræfter, at en dansk statsborger mistede livet, da to helikoptere kolliderede under slukningen af en stor skovbrand. Videoer af den voldsomme ulykke florerer nu på sociale medier.

En dansk statsborger er omkommet i en tragisk helikopterulykke under bekæmpelsen af de omfattende skovbrande i Grækenland.

Det bekræfter Udenrigsministeriet søndag aften.

Det skriver B.T.

Ifølge ministeriet mistede danskeren livet, da to helikoptere kolliderede under en slukningsaktion nær byen Psatha.

På en video, der florer på det sociale medie X, kan det dramatiske sammenstød mellem to redningshelikoptere, hvoraf den tragisk styrter mod jorden.

(Artiklen fortsætter billederne)

Billederne er screenshots fra en video af den voldsomme hændelse lagt op på X. Fotos: Fl360aero/X.
Se også
Dansker blandt omkomne: To personer dræbt i helikopterulykke

Helikopter brød i brand i luften

På de sociale medier cirkulerer dramatiske videooptagelser, som viser det øjeblik, hvor den ene helikopter bliver ramt på rotorbladet af den anden.

Kort efter bryder helikopteren i brand og styrter mod jorden.

Den danske statsborger og en græsk medborger, som begge befandt sig ombord på den ramte helikopter, blev efter styrtet kørt til hospitalet, hvor de senere blev erklæret døde.

De to personer i den anden helikopter overlevede ulykken.

På det sociale X, kommer den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, med en dybfølt udtalelse om den tragiske hændelse:

‘Jeg udtrykker min dybeste sorg over den tragiske ulykke med de to leasede brandslukningshelikoptere, som kostede to frontkæmpere i kampen mod skovbrandene livet under særdeles vanskelige vejrforhold – særligt udfordrende for vores luftbårne beredskab.

Tabet af den græske koordinator og den danske pilot, mens de deltog i indsatsen mod den store brand ved Porto Germeno, fylder os alle med sorg. Mine oprigtige kondolencer går til deres familier’, skriver han.

Udenrigsministeriet bekræfter dødsfaldet

I en skriftlig kommentar oplyser Udenrigsministeriet:

“Græske myndigheder har bekræftet over for Udenrigsministeriet, at en dansk statsborger er omkommet i forbindelse med et helikopterstyrt i Grækenland.”

Ministeriet oplyser samtidig, at det af hensyn til tavshedspligten ikke kan give yderligere oplysninger om den afdøde dansker.

Ulykken skete under arbejdet med at bekæmpe de skovbrande, der fortsat hærger flere områder i Grækenland, hvor brandfolk kæmper mod flammerne under vanskelige forhold.

Annonce
Annonce
Annonce