Det 27-årige bandemedlem har været på flugt fra det danske politi og retssystem i en årrække. Nu er han måske pågrebet i udlandet.
Den 27-årige LTF’er Liridon Fetahi er en yderst farlig mand.
Han har eftersigende stået bag flere drab i Danmark, men inden politiet kunne nå at pågribe ham, flygtede han til udlandet.
Det fik politiet til at efterlyse ham i hele verden. Og det har måske givet pote.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Flere lokale medier skriver nemlig, at Liridon Fetahi mandag blev anholdt i byen Pristina, der er hovedstaden i Kosovo.
Det skriver Ekstra Bladet, der også har spurgt Midt- og Vestsjællands Politi, om de er bekendte med, at det farlige bandemedlem skulle være pågrebet.
Politikredsen bekræfter, at de er bekendte med, at manden skulle være pågrebet, men at de afventer endelig bekræftelse på, at det er den rigtige mand, som politiet i Kosovo har fat i.
Så farlig er han
I efterlysningen fra Europol bliver der sat lys på, hvor farlig en mand der har været på fri fod.
‘Liridon Fetahi er efterlyst i forskellige drabssager. Den ene er fra april 2020, hvor offeret blev dræbt på en parkeringsplads. Den anden sag er fra november 2020, hvor tre ofre blev ramt af skud, der førte til at to af ofrene afgik ved døden:
‘Han menes at være medlem af en kriminel gadebande’, skriver Europol.
Politiet mener at vide, at den danske statsborger spillede en central rolle i de uhyggelige drab.