De to kendismusikere har lavet flere hits sammen, og er begge at finde i toppen af de danske hitlister. Nu tager de overskrifterne af en hel anden grund.
Det er ikke til at tage fejl af.
En video, der lige nu florerer på de sociale medier viser popmusikerne danse med armene om hinanden, hvor de efterfølgende giver hinanden et lille kys.
Videoen er angiveligt optaget på Roskilde Festival, og det har fået rygterne til at eksplodere på blandt andet TikTok og Reddit.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Videoen viser de to hitmusikere Anton Westerlin og Annika Wedderkopp, der lige nu er til at finde i toppen af de danske hitlister.
Musikerne har ovenikøbet lavet flere sange sammen herunder “Blodigt” og “Ærlig Freestyle”, som har haft flotte placeringer på de danske hitlister.
Natten til tirsdag spillede Anton Westerlin en campkoncert på festivalen, skriver Ekstra Bladet.
Her mødte Annika også op og sang med på deres fælles numre.
Blandt andet på Reddit går rygterne amok, hvor flere brugere lige nu kommer med konspirationsteorier om de to musikere, der ikke officielt danner par.
“Ægte breaking gossip”, skriver en bruger.
En anden bruger valgte en humoristisk vinkel på kysseriet, da Annika ofte synger om kærlighed i sine sange.
“Så er vi bare ét breakup fra grundlaget til to-tre nye Annika albums”
Både SE og HØR og Ekstra Bladet mødte Annika i mediebyen, men her ønskede hun ikke at tale med pressen, og derfor har musikerne ikke bekræftet rygterne endnu.