En større international redningsaktion blev iværksat, efter en ældre person faldt over bord fra en færge.
Søndag faldt en ældre person i havet fra en færge under sejladsen, og hændelsen udløste en omfattende redningsaktion til søs.
Trods en større indsats fra flere lande lykkedes det ikke at finde personen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT blev der hurtigt slået alarm, efter personen var faldet fra færgen.
Redningsmyndigheder iværksatte herefter en koordineret eftersøgning med deltagelse af både redningsbåde og luftstøtte.
Eftersøgningen foregik over flere timer, men uden resultat. Det er ikke oplyst, hvordan personen faldt i vandet, eller om der var vidner til hændelsen.
Personens køn og præcise alder er heller ikke oplyst.
Hændelsen fandt sted, mens færgen sejlede mellem Ystad i Sverige og Świnoujście i Polen. Da personen faldt over bord fra færgen M/S Skania, befandt skibet sig ud for den tyske ø Rügen.
I redningsaktionen deltog redningsbåde fra både Danmark og Tyskland, ligesom en svensk helikopter blev indsat i eftersøgningen.
Der er på nuværende tidspunkt ikke meldt yderligere ud om sagen.
