Dansk tv-kendis venter barn med kriminel: ‘Vi er en familie nu’

Først var hun prinsesse i Alanya. Nu kan hun snart kalde sig mor i Alanya.

DR-programmet ‘Prinsesser i Alanya’ blev sendt tidligere på året. Her kunne man se danske piger tage til Tyrkiet for at lede efter kærligheden.

Her søger danske piger sol, opmærksomhed og solbrune mænd.

Josefine Sommer blev kendt fra DR-programmet ‘Prinsesser i Alanya’, som handler om alt andet end prinsesser.

Nu kan hun så begynde at søge efter barnevogn, babybleer og sutteflasker i Alanya.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Eddy Media – Josefine Sommer, som nu hedder Aysa Odabas, tog til Alanya for at finde noget opmærksomhed hos de tyrkiske mænd. Nu venter hun barn med en kriminel, som er udvist af Danmark.

Hun afslører nemlig på sine sociale medier, at hun venter barn, da hun viser en positiv graviditetstest i sin video.

Og faren til barnet er heller ikke helt ukendt herhjemme.

Det er nemlig Gazi Odabas, som hun har fundet sammen med i Tyrkiet og han har lidt af et generalieblad.

Manden har tidligere boet i Danmark, men må desværre ikke længere indfinde sig på dansk grund, da han er blevet udvist af landet.

Det kan nærmest ikke blive mere prinsesse-agtigt for Josefine, som har konverteret til islam og skiftet navn til Aysa Odabas.

Hendes prins blev tilbage i 2022 idømt to års fængsel og udvist af Danmark. Det gjorde han blandt andet for forsøg på voldtægt mod en dengang 14-årig pige.

Han er desuden dømt for andre alvorlige forbrydelser, der i alt har kostet ham mere end 11 års fængsel.

De har ikke været meget for at kommentere på deres kærlighedshistorie, men nu tager Aysa alligevel bladet fra munden.

I en story på sin Instagram svarer hun på kritikken.

Men afsløringen af graviditeten har fået Aysa Odabas til tasterne. I en story på Instagram svarer hun på kritikken.

‘Jeg er gravid. Vi skal være forældre. Og ærligt – alt andet er ligegyldigt nu. Folk må tro, hvad de vil, skrive hvad de vil. Jeg gider ikke længere bruge energi på at forsvare os mod artikler, rygter og anklager, der ikke har noget at gøre med vores liv’, lyder det blandt andet i et længere skriv.

Hun forklarer videre, at det kommende forældrepar har fokus på fremtiden.

‘Det handler ikke om tro, dømmekraft eller domstole på sociale medier. Det handler om vores kommende barn. Et barn, der ikke fortjener at blive mødt af had, løgne og ondskab. Så til alle jer, der stadig har behov for at sprede negativitet: hold jeres meninger for jer selv. Vi er en familie nu, og vores fokus er på kærlighed, ro og fremtiden,’ forklarer hun.

Vanvittige protester: De nægter at forlade løbet