Dansk tech-gigant løfter sløret: Ny AI-løsning skal revolutionere videoovervågning

Danske Milestone Systems A/S har i samarbejde med NVIDIA offentliggjort en ny generativ AI-drevet plug-in til deres verdensomspændende video­styringssoftware XProtect. Løsningen er designet til at automatisere og effektivisere videoanalyse, så operatører kan bruge tiden på det, der virkelig tæller, og slippe for at drukne i falske alarmer. Ifølge Milestone kan “alarmtræthed” reduceres med op til 30 procent.

Nu er der stort nyt på tech-fronten i et dansk perspektiv. Milestone annaoncerer en AI-løsnning, der ifølge dem selv i en pressemeddelelse går videoovervågning mere sikker og effektiv. Det hele er lavet i samarbejde med tech-mastodonten NVIDIA.

Fremfor blot at optage og lagre video, gør den nye plug-in en række opgaver automatiske:

  • Et udvalg af videoklip konverteres øjeblikkeligt til sammenfattede rapporter, så operatøren ikke behøver gennemse timevis af råoptagelser.
  • Plug-in’et analyserer bevægelseshændelser og validerer alarmer for at reducere antallet af falske positiver.
  • Bogmærkede optagelser får automatisk kontekstuelle sammendrag i et letforståeligt sprog — hvilket gør det nemmere at prioritere uden at have set alt materialet.
    Løsningen er fuldt integreret med XProtects “rule engine”, og kan køre både på lokale servere og i skyen.

Hvorfor nu og hvorfor Milestone?

Milestone er allerede en af verdens førende inden for video­styringssoftware. Deres egen beskrivelse lyder: ‘Milestone Systems is a global leader in video technology software. Our product portfolio includes the award-winning XProtect video management software (VMS).

Markedet for AI i videoovervågning vokser kraftigt: Ifølge en markeds­rapport var markedet USD 3,90 mia. i 2024 og ventes at nå USD 12,46 mia. i 2030 med en årlig vækst (CAGR) på cirka 21 procent.
For Milestone giver præsentationen af den nye plug-in på messen Smart City Expo World Congress i Barcelona fra 4.-6. november ­mulighed for at positionere sig som førende på netop generativ AI for videoanalyse.

Hvad betyder det for brugerne?

For byer, transportsystemer, store virksomheder og andre med omfattende video­infrastruktur kan løsningen få stor betydning: færre falske alarmer, hurtigere respons, mindre manuelt arbejde og potentielt lavere drifts­omkostninger. Plug-in’et er også åben for tredjepartsudviklere via API’er som “VLM as a Service”, så partnerskaber og eksterne apps kan bygges ovenpå.

Et marked i kraftig vækst

Markedet for AI-baseret videoovervågning vokser ikke blot i hastigt tempo – det ændrer karakter. Ifølge en undersøgelse fra Grand View Research forventes markedet at nå USD 28,76 mia. i 2030 med en årlig vækst på over 30 procent. Det understreger, at løsninger som Milestones ikke bare er nyskabelser, men nødvendige opgraderinger i takt med, at “intelligent overvågning” har udviklet sig til avanceret beslutnings­teknologi med situations­bevidsthed. Når Milestone kobler generativ AI (herunder VLM – Vision Language Models) med video­styring, demonstrerer det netop den teknologiske retning, markedet bevæger sig i.

Den tidligere agent for de danske efterretningstjenester Ahmed Samsam har været udsat for en voldsom anholdelse midt på Strøget. En video fra stedet viser, at han blandt andet bliver trukket ud af en bil og lagt ned på jorden med et knæ i hovedet

Arkivfoto.