Den danskbaserede influencer Salma Naddaf har valgt at forlade Danmark og flytte til Syrien. Hun mener, danske skoler påvirker børn med værdier, der strider mod hendes tro.
Salma Naddaf er blandt Danmarks mest fulgte personer på sociale medier.
Hun har over 23 millioner likes på TikTok, 2,1 millioner følgere på Instagram, fire millioner på Facebook og mere end 1,3 millioner abonnenter på YouTube.
En hændelse på hendes børn skole fik hendes bæger til at flyde over. Inden da, havde det ellers været helt fint at bo i Danmark, må vi forstå.
Trods den enorme rækkevidde har hun været stort set ukendt i danske medier, da hendes indhold primært er rettet mod et arabisk publikum, på trods af, at hun har haft bopæl i Danmark.
(Artiklen fortsætter under billedet)

På sine platforme deler hun livsstil, familieliv og religiøst inspireret indhold.
I sit seneste opslag på Instagram oplyser hun, at hun har pakket sit liv i Danmark sammen og er flyttet til Syrien.
Begrundelsen er ifølge hende skolens undervisning i emner som køn og seksualitet, som hun mener ikke hører hjemme i børneundervisningen.
“Jeg har intet imod Europa. Det har været en stor oplevelse at bo her,” skriver hun, men fortsætter.
“Jeg var imod, at skoler fylder børn med emner, som ikke passer til deres alder. Selvfølgelig er der ytringsfrihed, men når nogen håner Islam, kaldes det frihed. Når jeg taler, bliver jeg angrebet. Det er virkelig mærkeligt.”
Salma Naddaf beskriver beslutningen som “det sværeste valg” i sit liv og fremhæver, at hun flytter “for børnenes skyld”.
Syrien kalder hun “sit hjem” og skriver, at familien søger et sted, hvor hun oplever større respekt for traditionelle værdier.
Ifølge flere kommentarer på hendes opslag mødes hun både af støtte og kritik.
Nogle roser hende for at stå ved sin tro, mens andre peger på, at hendes udmelding illustrerer de kulturelle og værdimæssige spændinger, der kan opstå når mellemøstlige og vestlige værdier mødes.
Salma Naddaf har ikke oplyst, hvilken kommune i Danmark familien forlod.
Løj om sin graviditet i ni måneder: Modtog gaver og snød hele familien