Bag lukkede døre arbejdes der nu på højtryk.
Frygten er vendt tilbage i europæisk politik, efter USA’s præsident igen har rettet blikket mod Grønland, og denne gang er tonen skærpet.
Flere udtalelser fra Donald Trump på få dage har sat gang i bekymringerne, og i EU-systemet forbereder man sig nu på flere scenarier.
Donald Trump har igen og igen nævnt Grønland. Det gjorde han senest i et opsigtsvækkende opslag, hvor han kaldte øen et “stort, dårligt ledet stykke is”.
Samtidig koblede han Grønland direkte til sin kritik af NATO og antydede, at konflikten med alliancen blandt andet udspringer herfra.
Udmeldingerne kommer i kølvandet på et intenst internationalt pres og en konfliktfyldt periode med fokus på Mellemøsten.
Men Grønland er ikke glemt. Tværtimod.
EU arbejder i to spor
I Europa bliver situationen taget yderst alvorligt.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Stine Bosse, medlem af Europaparlamentet for Moderaterne, bekræfter, at der allerede arbejdes med konkrete planer.
‘Alle i EU-systemet håber, at der findes en diplomatisk løsning, når det kommer til Grønland,’ fortæller hun til B.T.
Men håbet står ikke alene.
‘Men man arbejder i to spor med en alternativ plan. Det bliver man nødt til med Trump,’
Man frygter med stor sandsynlighed også fra europæisk side, at Grønland kan blive næste brik i et større geopolitisk spil.
Kan blive “trøstepræmie”
Bekymringen i EU handler ikke kun om ord.
Vurderingerne lyder også, at hvis konflikter andre steder i verden ikke udvikler sig, som Trump ønsker, kan fokus hurtigt flyttes.
Grønland nævnes i den sammenhæng som en mulig “trøstepræmie”.
Samtidig har USA’s interesse været tydelig længe.
Allerede tidligere forsøgte Trump at åbne for idéen om at overtage øen, hvilket var noget der skabte massiv modstand fra både Danmark og internationale samarbejdspartnere.
USA presser fortsat på
Presset kommer ikke kun fra præsidenten selv.
Richard Grenell, en af Trumps nære allierede, har også gentaget budskabet om, at USA har brug for Grønland.
‘En ting står klart, Donald Trump har helt ret i, at vi har brug for Grønland. Nato-medlemmer er ikke med os, når det kommer til Iran. Vi skal bruge Grønland til national sikkerhed hurtigst muligt,’ lød det på X.
Udmeldingen er med til at understrege, at interessen ikke blot er politisk retorik – men også knyttet til sikkerhed og strategi.
Grønland i centrum af stormagtsspil
Grønlands placering gør øen til et afgørende punkt i Arktis.
Her mødes interesser fra både USA, Rusland og Kina, og kontrollen over området har stor betydning for både militær overvågning og adgang til ressourcer.
Derfor bliver udviklingen fulgt tæt.
Situationen tegner et billede af en konflikt, der kan vokse hurtigt.
På overfladen handler det om udtalelser.
Men under overfladen handler det om magt, sikkerhed og kontrol i en region, der bliver stadig vigtigere.
