Dansk mand døde i fængslet af forgiftning: Nu er der nyt

Selv om manden døde i fængsel af forgiftning, så overtrådte Danmark ikke artikel om retten til liv, lyder det.

Danmark har ikke overtrådt menneskerettighederne i sag om en mand, der døde af forgiftning i fængslet.

Det fastslår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Dagen før den fængslede mand døde, havde en medfange informeret fængselsbetjentene om, at manden havde taget en flaske med 100 metadontabletter fra apoteket.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

En obduktionsrapport konkluderede efterfølgende, at dødsårsagen var forgiftning.

Forgiftningen var forårsaget af metadon, oxycodon, fentanyl og benzodiazepiner.

Den afdødes mor og kone anlagde efterfølgende sag.

De mente, at den fængslede mands menneskerettigheder var blevet overtrådt.

De henviste til artikel 2 i Menneskerettighedskonventionen, som handler om retten til liv.

Samt artikel 3, der indeholder et forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Sagsøgerne mente, at fængselsmyndighederne undlod at give den fængslede tilstrækkelig overvågning og lægehjælp.

Dermed undlod myndighederne at beskytte hans liv, lød det fra sagsøgerne.

Det afviser Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dog med tirsdagens afgørelse.

/ritzau/

Dårligt nyt om vægttabsmedicin: Mange komplikationer