I podcasten Sig det højt fortæller influencer Paulina Lykke om den spiseforstyrrelse, der begyndte, da hun kun var 13 år og som fulgte hende ind i voksenlivet.
En enkelt bemærkning ved et julebord blev starten på flere års spiseforstyrrelse for influencer Paulina Lykke. Det fortæller hun i podcasten Sig det højt, hvor hun åbent beskriver begyndelsen på det forløb, der kom til at præge både teenageårene og hendes tidlige voksenliv.
Ifølge Lykke begyndte det hele, da en voksen under et familiemåltid kommenterede, at hun ’spiste meget’. Den sætning ramte hårdt:
‘Jeg sidder og spiser med hele min familie, hvor der en, der påtaler, at jeg spiser meget,’ siger hun i podcasten.
Oplevelsen endte med, at hun forlod bordet og kastede julemaden op. Det blev noget, der senere udviklede sig til et mønster.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
‘Det er så sårbart at være i den alder, og den sætning fik mig til at gå ud og kaste hele julemaden op. Sætningen kickstartede rigtig mange år, hvor jeg gjorde det,’ siger hun.
Modeldrømmen, der blev til et nederlag
Én episode fra hendes teenageår fylder stadig meget i hukommelsen:
‘Da jeg var 14-15 år skulle jeg op til et modelbureau og få taget et par billeder, fordi jeg sindssyg gerne ville være model. Der fik jeg af vide af hende, der havde bureauet, at jeg havde for tykke fingre, så jeg kunne ikke blive model. Jeg mener det, den sidder stadig i mig. Jeg er stadig bevidst omkring det’
Selv i dag kan hun være bevidst om sine hænder, fortæller hun.
Selv da hun som 24-årig blev gravid, slap spiseforstyrrelsen ikke taget. Lykke fortæller, at hun spejlede sig stærkt i andre gravide influencers:
‘Jeg spejlede mig totalt i de andre mødre på Instagram, der stod snorlige. Der var ingen, der talte om, at kroppen forandrede sig.’
Efter graviditeten har hun arbejdet aktivt for at bryde det mønster og vise sin datter et andet kropssyn.
‘Hun skal ikke se mig hade min krop,’ siger hun.
Bruger sin platform til at bryde tabuer
På Instagram deler Paulina Lykke i dag ærligt om angst, kropsidealer og mental sundhed. Det gør hun ofte med fokus på at udfordre perfekthedskulturen.
‘At være tynd for mig er ikke lig med at være lykkelig, og det har ikke været min historik,’ siger hun.
Hun fortæller i podcasten, at hun nu er i medicinsk behandling, hvilket er noget, hun ville ønske, hun havde fået adgang til som teenager.
Mental sundhed og sociale medier
Paulina Lykkes fortælling indgår i en bredere samtale om unges mentale sundhed, kropsidealer og sociale medier. Ifølge Nationale Sundhedsprofil ”Mental sundhed blandt børn og unge” oplever 12-24-årige markant stigende mistrivsel, særligt blandt piger. Rapporten peger på, at pres fra sociale medier er en medvirkende faktor.
Samtidig viser en rapport fra Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, at debutalderen for spiseforstyrrelser de senere år er faldet. Ifølge LMS oplever mange helt unge, at kommentarer om krop eller vægt ofte sagt i en ”uskyldig” tone kan blive udløsende faktor for spirende forstyrrede spisevaner. Rapporten understreger, at tidlig støtte er afgørende for at bryde mønstre.
Dermed placerer Paulina Lykkes fortælling sig i et mønster, der genfindes i nationale undersøgelser. Unge påvirkes ikke kun af sociale medier, men af tidlige, formative episoder, hvor selv små sætninger kan få stor betydning. At hun i dag bruger sin platform til at synliggøre både sårbarhed og behandling, følger en tendens, som flere eksperter fremhæver som vigtig i arbejdet med at aftabuisere psykiske lidelser.
Her er valgets største stemmesluger i hele landet
