Det er otte år siden, at de sidst var samlet for at lave musik til de rockglade danskere.
Nu samler bandet sig endnu en gang, og er allerede klar med et nyt nummer i dag.
Samtidig annoncerer de en ny turné, som skal finde sted i 2026.
Det var til stor ærgrelse, da bandet gik i opløsning tilbage i 2017.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I ti år har de ikke udgivet musik, men det ændrer Ulige Numre på i dag, når de sender deres nye sang på gaden.
Bandet havde nogle virkelige succesfulde år i 10’erne. Dengang skrev de:
‘Alting kommer til en ende, og Ulige Numre skal ikke spille musikken sammen længere.’
Men det bliver der altså lavet om på nu.
Bandet, som mest er kendt for sangene ‘København’ og ‘Frit Land’, fortæller på deres Facebook-side og Instagram-profil, at de i dag, fredag, udgiver en ny sang.
De fortæller samtidig, at de har set mere til hinanden på det sidste, hvor de er mødtes lidt i det skjulte.
I samme opslag fortæller bandet, hvordan de har set lidt mere til hinanden det sidste stykke tid.
‘I al hemmelighed har vi mødtes, lagt store planer, spillet og arbejdet på ny musik sammen. Og det føles helt rigtigt nu at samle bandet igen,’ skriver de om genforeningen.
De afslører i samme ombæring titlen på deres nye sang. Den skal hedde ‘Du skal ikke gå alene mere’, hvilket passer meget godt i tråd med deres genforening.
Men de gode nyheder for deres fans stopper ikke her.
Bandet fortæller nemlig også, at de i 2026 vil turnere rundt i Danmark. Det vil være deres første turne siden 2016.
‘Det bliver elektrisk, virkeligt, nostalgisk og tæt på,’ skriver de om touren.
Dermed bliver der altså lagt op til en vild genforening, efter at forsangeren Carl Emil Petersen dengang jagtede en karriere som solist.
‘Jeg tror på, at et band har en vis kreativ levetid. Vi havde nået det, vi kunne med Ulige Numre, og jeg havde et behov for at komme et nyt sted hen. Jeg følte ikke længere, at jeg kunne udfolde mig helt i den konstellation med de ungdomsvenner, som vi jo var og er’, sagde Carl Emil Petersen i en pressemeddelelse.
‘Jeg trives bedre alene. Jeg skriver musikken alene, og jeg arbejder bedst alene. Jeg har sådan set også skrevet de andre plader på egen hånd. På den måde har jeg jo altid været min egen artist, og bandformatet passer nok ikke så godt til mit temperament’, fortalte han dengang.