Et dansk-tysk forskerteam genoptager udgravninger ved Grabow og afslører ny viden om istidens ravkunst og livsformer.
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger, hvor et dansk-tysk forskerteam igen har slået pjalterne op.
Ved Grabow i det nordlige Tyskland har arkæologer tidligere gjort bemærkelsesværdige fund — og nu er de altså tilbage med helt nye metoder for at kaste lys over, hvordan mennesker levede, skabte kunst og formede landskabet ved istidens afslutning.
Bag projektet står forskere fra Aarhus Universitet og Niedersachsens kulturarvskontor i Hannover. Sammen undersøger de, hvordan livet tog sig ud for titusinder af år siden.
”Grabow er et fundsted fra slutningen af istiden, som i mange år har været overset, selvom det har enormt potentiale,” siger Felix Riede, professor i forhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.
”Her gik folk ikke blot på jagt og levede deres dagligdags liv – de snittede også figurer og lavede vedhæng i rav, som sandsynligvis var vigtige statussymboler”.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
Fakta:
- Grabow-fundstedet blev oprindeligt identificeret af arkæologen Stephan Veil, som også stod bag udgravningen af det berømte rav-elsdyr fra Weitsche – Nordtysklands ældste kendte skulptur.
- Ravfiguren blev først fundet som fragment og siden komplet ved målrettede udgravninger. Den har været central for dateringen af lignende figurer i Danmark og Norden.
- Jeetzel-dalen har givet flere fund fra Federmessergruppen, en jægerkultur kendetegnet ved slanke pilespidser og avancerede redskaber.
- Ravfragmenterne fra Grabow tyder på gentagen bearbejdning af materialet – sandsynligvis til både pynt og identitetsskabende genstande.
- Fundlagene i området er sjældent velbevarede, da de enkelte steder ikke er forstyrret af moderne landbrug.
Uforstyrrede lag afslører sen-istidens klima og liv
Fund i området er ofte blevet forstyrret af pløjning, men i et lavtliggende område ved Grabow er uforstyrrede fundlag opdaget. Det giver forskerne bedre muligheder for at undersøge både redskaber og omgivelser i deres oprindelige sammenhæng.
”Sen-istiden er en fase med dramatiske klimaforandringer, og fundstederne giver vigtig information til forskningen i naturlige klimaforandringer for 14.000 år siden,” forklarer projektkoordinator Thomas Terberger og uddyber:
”Ud over at søge efter nye artefakter vil teamet også tage jordprøver for med de nyeste metoder at rekonstruere landskab, kost og dagligliv hos senistidens mennesker”.
Tidlig ravkunst som nøgle til fortidens sociale netværk
De to forskere er enige om, at tidligere fund spiller en nøglerolle i forståelsen af den tidligste kunst i Norden, da de har gjort det muligt at tidsfætte også danske ravfigurer til sen-istiden.
Rav var med stor sandsynlighed allerede for 14.000 år siden et vigtigt materiale til at udtrykke identitet, tilhørsforhold og sociale bånd.
12 studerende fra Aarhus Universitet og en række medarbejdere fra Landesmuseum Hannover udgør udgravningsteamet, som med støtte fra en ERC-bevilling (CLIOARCH) og Dronning Margrethes Arkæologiske Fond arbejder på at kortlægge de 14.000 år gamle netværk.
