Dansk ægtepar skudt og dræbt: “Uheld”

De blev skudt, og de afgik ved døden. Nu er der nyt i sagen.

“Manden er hentet ud fra huset nu. Kvinden ligger stadig derinde. Han køres afsted i en ligvogn nu”

Sådan lød det fra Presse-fotos.dks udsendte, kort efter han var ankommet til et frygteligt syn. Der var hørt to skud i området.

Det er tidligere berettet, at politiet modtog anmeldelsen klokken 10.17.

Presse-fotos.dks udsendte havde hurtigt flere berretninger fra stedet:

“Der er ekstremt mange efterforskere fremme. Minimum 13 biler, foruden politiets indsatsleder.”

“Der har tidligere været en ambulance her og politifolkene er iført mundbind.”

Nu er der nyt i sagen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Presse-fotos.dk var hurtigt på stedet efter ulykken, se flere billeder længere nede

Det var formentlig en vådeskudsulykke, der kostede en 80-årig kvinde og en 83-årig mand livet i den frygtelige hændelse.

Det tyder politiets efterforskning i hvert fald på, skriver SN.dk.

Hos politiet efterforskes sagen ikke som et drab, men derimod som uagtsomt manddrab, skriver Nordsjællands Politi til mediet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Teknikere arbejde længe på stedet

Det ældre ægtepar blev fundet døde på Gillelejevej fredag den 16. januar i Esbønderup syd for Dronningmølle.

– Der er ingen fare for personer i området, og politiet er nu i gang med at undersøge omstændighederne nærmere med de relevante politifaglige ressourcer, skrev politiet i en pressemeddelelse.

Samme dag oplyste politiet til Ritzau, at der var blevet fundet et jagtvåben på stedet, og at der ikke blev ledt efter mistænkte gerningsmænd på fri fod.

Nordsjællands Politi ønsker ikke at oplyse yderligere til SN.dk om, hvad det mere konkret er, der indikerer, at de ældre mennesker døde som følge af en uagtsom handling.

Se også
Trump med helt vild plan: Sådan vil han tage olien fra Iran