Køber du dit kød fra Danish Crown? Klamme fund på slagteri

Danish Crown
Arkivfoto.

En sur smiley og en svimlende bøde er blevet tildelt Danish Crown, efter fund af blandt andet råddent kød, metalspåner og mug.

Fødevarestyrelsen har for nyligt lagt et smut forbi et af Danish Crowns slagterier.

Det endte med at have alvorlige konsekvenser for slagterigiganten, der både fik en sur smiley og en bøde.

Her gjorde styrelsens kontrollører sig flere fund, der nok får Danish Crowns kunder til at rynke en smule på brynene.

Råddent kød, metalspåner og mug i køkkenet er bare nogle af de klamme fund, der blev gjort.

Det fremgår af kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsens besøg på Danish Crown afdelingen, der ligger på Langbro i Blans, nær Sønderborg.

‘Fordærvet lugt’

Den klækkelige bøde på 30.000 kroner blev tildelt til afdelingen på baggrund af blandt andet omkring 60 kilo svinekamben, der havde set bedre dage.

‘Kamben fremstårved organoleptisk undersøgelse med syrlig, fordærvet lugt samt slimet og grålig udseende,’ står det i rapporten.

Danish Crown besvarede fundet med at kassere det rådne grisekød.

Ikke nok med det, fandt man også metalspåner i køkkenet.

‘På hylde i varmt køkken står gastrobakke, hvori der opbevares engangspapir til to-go mad, ses metalspåner,’ skrives det.

Til Fødevarestyrelsen oplyses det, at spånerne højst sandsynligt er kommet i forbindelse med etableringen af nyt emfang.

I Danish Crown køkkenet fandt man også bark, der var faldet af træstrubbe.

‘Under bord i køkken hvor der opbevares skærebrætter, står fem træstubbe. Omkring træstubbe ses der nedfald fra bark,’ skriver Fødevarestyrelsen i rapporten.

Slutteligt blev der også fundet flere hylder og et reolsystem, der var prydet af en håret, sort og hvid skimmellignende vækst.

Det er ikke kun 1000-kronesedlen, der nu udgår af gyldige, danske pengesedler. Det er vigtigt at være opmærksom, da det ellers kan blive dyrt for dig