Dagplejer bankede lille barns hoved ind i rude: Nu er der faldet dom

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En mandelig dagplejer løftede et barn ti sekunder op i nakken på barnets flyvdragt og fik efterfølgende stødt hovedet mod en glasrude. Nu er der faldet dom.

“Han er meget uenig i dommen og har anket til frifindelse”, siger forsvareren.

Sådan lød det ifølge dagplejerens forsvarer, Thomas Hede Sørensen, efter der i dag faldt dom i den groteske sag.

Manden var tiltalt for at have løftet et barn op i nakken på flyverdragten, så barnets fødder ikke rørte jorden i mindst ti sekunder, samt for at have stødt barnets hoved ind i en glasrude og slået barnet flere gange med en hue i hovedet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Retssagen fandt sted ved Retten i Esbjerg, Illustrationsfoto
Se også
Lille barn udsat for voldsom forbrydelse i børnehaven

I dag faldt der så dom i sagen.

Straffen lyder på 20 dages fængsel. Straffen er ubetinget og skal dermed afsones.

Det skulle være sket om formiddagen den 20. januar i år. Af anklageskriftet i sagen fremgår det, at barnet fik et blåt mærke i panden og mærker på halsen.

Retten i Esbjerg har fundet ham delvist skyldig. Dagplejeren er blevet frifundet for anklagen om at have slået barnet i hovedet med huen.

Byretten lagde i forbindelse med dommen vægt på en forklaring fra en person, der mente at have set voldsudøvelsen, oplyser forsvareren.

Retten har fulgt anklagemyndigheden, når det kom til, hvad straffen skulle være.

Til gengæld var der fra anklagemyndighedens side nedlagt påstand om, at dagplejeren skulle frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år i et tidsrum bestemt af byretten.

Dette blev han frifundet for.

Da sagen er anket, skal den behandles i Vestre Landsret på et senere tidspunkt.

Forsvareren ønsker ikke at oplyse, hvad dagplejeren arbejder med i dag.

Det er ifølge JydskeVestkysten mange år siden, at den private pasningsordning blev godkendt af kommunen til pasning af børn under skolealderen, og det seneste pædagogiske tilsyn var i april 2025.

Her fremgik det ifølge regionalmediet, at der var en god og rar stemning, og at børnene virkede trygge.

Da dagplejeren blev meldt til politiet, fik kommunen en underretning, og den 20. januar indgik kommunen en aftale med pasningsordningen om, at den midlertidigt skulle holdes lukket. Tre dage senere blev godkendelsen dog midlertidigt inddraget, skriver JydskeVestkysten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce