Cyklist kolliderer med bil: Kørt derfra med ambulance

Søndag formiddag har en bil og en cyklist været involveret i et færdselsuheld. Cyklistet er blevet fragtet til sygehuset.

En mandlig cyklist har søndag formiddag været involveret i et sammenstød med en personbil.

Anmeldelsen indløb omkring klokken 09, hvorefter flere udrykningskøretøjer hastede til uheldsstedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det er helt konkret på Oldenborggade i det centrale Fredericia, at uheldet har fundet sted.

Til tvSyd fortæller Andreas Juul, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, at man ikke kender cyklistens konkrete tilstand.

“Cyklisten er taget med på skadestuen, og vi har ikke fået nogen status på vedkommende,” fortæller vagtchefen til mediet.

Politiet har for nuværende ikke mange oplysninger i sagen, men den mandlige cyklist skulle have været ved bevidsthed, da han blev fragtet til Kolding Sygehus.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer når ny information kommer frem.

En stor aktion pågik lørdag, efter man havde fået en sørgelig anmeldelse fra pårørende, der var bekymrede for et familiemedlem.