Cyklist kørt ned af lastbil: “Det ser ikke godt ud”

Torsdag formiddag er politi og redningsmandskab hastet ud, efter en cyklist er blevet ramt af en lastbil. Et område er afspærret på stedet.

“Det ser ikke godt ud.”

Sådan lyder det torsdag formiddag fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede efter en voldsom hændelse har fundet sted.

Billeder fra uheldsstedet viser, at politiet har afspærret et område rundt om det sted, hvor redningspersonalet arbejder. Her har man samtidig afdækket der, hvor den tilskadekomne formodentlig ligger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de udrykningskøretøjer, der befinder sig på stedet – du kan se en video øverst i artiklen.

Københavns Vestegns Politi bekræfter tilstedeværelsen på det sociale medie X.

‘Vi er ifb. med et alvorligt færdselsuheld til stede på Avedøreholmen/Stamholmen i Hvidovre, hvor en cyklist er påkørt af lastbil.’

‘Der er afpærret på stedet ifb. med undersøgelser. Pt. ikke yderligere,’ skriver politikredsen.

Det er derfor sparsomt med information, der for nuværende er delt i sagen.

Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, hvis ny information kommer frem.

Torsdag morgen har to biler været involveret i et færdselsuheld. Redningmandskabet er massivt på vej til uheldsstedet, hvor to børn blandt andet befinder sig.

https://twitter.com/VestegnsPoliti/status/1933059842316640767