En familie i det jyske fik sig en eksplosiv start på fredagen.
En familie på tre skal tjekkes for røgskader, efter der skete en eksplosion i deres hjem tidligt fredag morgen.
Presse-Fotos.dk’s udsendte på stedet stedet fortæller, at husets ejer blev forbrændt på hånden efter to cykelbatterier eksploderede ved familiens ejendom.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Eksplosionen fandt sted ved Bakkegårdsvej i Risskov i det nordlige Aarhus.
Familiens hund fik også røg, og skal også tjekkes. Skadeservice er på vej til stedet, ifølge Presse-Fotos.dk’s udsendte.
En beboer bar selv de flammende cykelbatterier ud af villaen, så der skete ikke mere med huset, oplyser operationschef Østjyllands Brandvæsen Anders Jensen til TV2 Østjylland.
“Der var en person, der havde en mindre forbrænding, men ikke noget alvorligt”, siger Anders Jensen.
“Cykelbatterierne begynder at gasse, og der begynder også at komme flammer ud af dem”, oplyser Anders Jensen og tilføjer:
“Det er ikke noget, man lige slukker med vand, så det er lidt noget bøvl”.




