Corona Camping klar med kampsang: “Køge kommune – i mangler respekt for mennesker”

Fotos: Corona Camping beboere

Michael og Susanne Palskov Farnø har kæmpet i årevis for deres lille samfund på Corona Camping, men nu har Køge Kommune sat en ny og alvorlig kamp i gang.

Kommunen har besluttet at inddrage vintertilladelsen og det betyder, at beboerne skal væk fra campingpladsen.

Ifølge kommunen bor de ulovligt.

Men ifølge Michael, Susanne og de mennesker, der bor på pladsen, handler det her ikke om lovgivning. Det handler om mennesker.

(Artiklen forsætter under billedet)

Foto: Corona Camping

For Corona Camping er ikke bare en campingplads.

Det er et hjem for folk der er faldet igennem systemet.
Det er et sted, hvor man kan finde ro, fællesskab og en chance for at komme på benene igen.

Mange af beboerne på pladsen, kan ikke se sig selv i en almindelig lejlighed i en boligblok.
De har brug for noget andet og det har Corona Camping givet dem.

Kommunens beslutning er blevet bakket op af Enhedslisten, Socialdemokratiet, De Radikale og SF i Køge.

Det betyder at der den 31. Oktober 2025, står 80 mennesker til at blive smidt ud af deres hjem på pladsen, uden noget alternativ eller nogen plan for, hvor de skal tage hen.

Men beboerne har ikke tænkt sig at gå i stilhed.

Beboerne på pladsen har lavet en kampsang, der fortæller om livet på pladsen og hvad det vil betyde, hvis kommunen får deres vilje.

(Artiklen forsætter under billedet)

Foto: Corona camping

Sangen er et opråb med et klart budskab: Det her handler om mennesker og ikke paragraffer.

For Michael og Susanne handler det ikke bare om at drive en campingplads.

Det handler om at tage ansvar for nogle af de mennesker, som samfundet har givet op på. De har nemlig skabt et sted hvor der er tryghed, støtte og værdighed, og det er noget som mange af beboerne ikke har oplevet andre steder.

Susanne og Michael har præsenteret løsninger for kommunen, i form af forslag, der kunne sikre at pladsen kunne fortsætte under ordnede forhold.

Men alt er blevet afvist. Kommunen vil kun én ting: Lukning af Corona Camping.

Men Corona Camping nægter at give op.
De forsætter kampen, nu med kampsang, opbakning fra deres advokat Knud Foldschack og med støtte fra dem, der stadig tror på, at medmenneskelighed skal fylde mere end bureaukrati.

Det her er mere end en sag om en campingplads som har været med i et dokumentarprogram, for det her er en kamp for retten til at være her.

Retten til at leve, selvom man ikke passer ned i kasserne.

Læs også: ‘Vi giver ikke op!’ – Corona Camping går hele vejen