En brand er brudt ud i hovedbygningen på et Comwell-hotel. Anmeldelsen om branden indløb tidligt onsdag morgen, og brandvæsenet er stadig til stede. Samtidig er en vej ned til kysthotellet blevet afspærret, mens slukningsarbejdet er i gang.
Politi og brandvæsen er onsdag morgen massivt til stede ved et hotel, hvor en brand er brudt ud i hovedbygningen.
Det har skabt stor panik på hotellet, hvor dets gæster er blevet evakueret.
Anmeldelsen til alarmcentralen tikkede ind allerede klokken 05.35, men branden skulle fortsat være i gang.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver TV 2, der har været i kontakt med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Branden er brudt ud ved Hotel Comwell i Korsør. I den forbindelse er vejen Korsør Lystskov blevet fuldstændig spærret af, mens slukningsarbejdet er i gang.
Presse-fotos.dk er fremme på stedet, og redaktionens udsendte kan oplyse, at et kursus i dag skulle være afholdt på hotellet.
Det har Comwell ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte ikke oplyst kursisterne om, der derfor er kørt forgæves til den sjællandske by.
Der er ingen meldinger om tilskadekomst ved branden, og den skulle være under kontrol, lyder det ifølge TV 2.
Alvorligt knivstik onsdag morgen: Leder efter gerningsmand ved Netto




