Clara Tauson nedtur efter stort dansk comeback

Godt nok blev hun brudt to gange, men begge gange brød hun omgående tilbage, og i andet sæts sidste parti kunne hun pludselig det hele og brød Krejcikova til sætsejr.

I tredje sæt gik det dog galt igen i Tausons andet serveparti, og det førte til frustration. Krejcikova skulle have sin ankel tapet op, og det kunne Tauson ikke forstå, at tjekken kunne få lov til.

Derfor brokkede hun sig først til dommeren og kastede sig derefter ud i en højlydt diskussion om samme emne med sin træner og kæreste, Kasper Elsvad.

Clara Tauson sank derefter længere ned i dybet og kom bagud 1-4. Kampen syntes afgjort, inden danskeren åbnede en dør på klem med et nyt servegennembrud.

Men Krejcikova viste på ny urokkelig mental styrke og bookede billet til finalen mod den lokale helt Maria Sakkari.

RITZAU

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce
Annonce