Choksag i retten: Oliver Bjerrrehus netop dømt

Den kendte model og tv-profil er havnet i store problemer, da han netop er blevet dømt i en sag, som kan få store konsekvenser for modellen.

Den danske model og kendis Oliver Bjerrehus skal finde den store pengepung frem.

Han er nemlig blevet idømt konkurskarantæne og skal samtidig betale 105.000 kroner i sagsomkostninger til staten.

Afgørelsen betyder, at han de næste to år ikke må sidde i ledelsen af nogen virksomhed i Danmark.

Beskeden kom som en overraskelse for den 50-årige model og tv-kendis, da Ekstra Bladet kontaktede ham. Over for mediet fortæller han, at dommen falder på et tidspunkt, hvor den passer meget dårligt ind i hans liv.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Privatfoto – Oliver Bjerrehus skal finde de store beløber frem efter sagens afslutning.

“Det er jeg selvfølgelig ked af. Det gør ikke mit liv nemmere. Det er selvfølgelig trist”, siger Oliver Bjerrehuus.

Under samtalen med Ekstra Bladet bliver han samtidig gjort opmærksom på, at han også skal betale sagsomkostningerne. Det var ifølge ham ikke en oplysning, han kendte til på forhånd.

Derfor blev han noget chokeret, da han blev gjort bekendt med, at han nu skal betale et stort beløb.

Se også
Brager ind i tankstation

Sagen har været behandlet ved Sø- og Handelsretten og udspringer af konkursen i produktionsselskabet Tankooki, der gik konkurs i 2023 og efterlod sig et kreditortab på 1,2 millioner kroner. I alt har fem personer været involveret i sagen om konkurskarantæne.

Ifølge Ekstra Bladet afviste Oliver Bjerrehuus under retsmøderne i december at have haft et reelt ansvar for selskabets drift.

Han forklarede, at han ikke var bevidst om at have været en del af hverken ledelsen eller bestyrelsen og alene havde haft fokus på at lave podcastindhold.

“Jeg har været uopmærksom, og jeg har taget lidt for let på det. I dag ved jeg, at noget er galt, hvis jeg bliver spurgt, om jeg skal være direktør i et firma. Jeg er blevet snydt, og det gør mig ked af det, for jeg er selv ikke en snyder. Jeg har bare lavet podcast i det firma”, har han sagt.

I retten forklarede han tilsvarende, at han ganske vist kortvarigt havde haft titlen som kreativ direktør i 2023, men at hans rolle ifølge ham alene bestod i at producere podcasts.

Anklagemyndigheden mente imidlertid, at Oliver Bjerrehuus, uanset forklaringen, havde haft et formelt ansvar som ledelsesmedlem og derfor burde pålægges konkurskarantæne. Kurator i konkursboet krævede i første omgang tre års konkurskarantæne med henvisning til et betydeligt kreditortab samt mangelfuld bogføring og tilsidesættelse af forpligtelser efter skatte- og afgiftslovgivningen.

Ud over Oliver Bjerrehuus var blandt andre Thomas Bense en del af sagen. Han samt to andre blev frifundet, mens én yderligere person, ud over Bjerrehuus, er idømt konkurskarantæne i to år.

Korte videoer