Den danske tennisstjerne Holger Rune kom i oktober sidste år slemt til skade under en turnerning i Sverige. Nu deler dansker-darlingen en decideret chokmelding.
Det var frygtlige scener, der mødte tennisglade fans verden over, da den danske stjerne Holger Rune i oktober sidste år mødte franske Ugo Humbert i semifinalen i ATP 250-turneringen i Stockholm.
Undervejs i kampen kom tennisspilleren slemt til skade, og forlod humpende banen med hjælp fra sin behandler.
‘Jeg tror, at jeg har revet min akillessene,’ kunne man dengang høre ham sige kort efter hændelsen.
Det skrækscenarie blev senere bekræftet, da han fik svar på en efterfølgende scanning.
‘Der kommer til at gå noget tid, før jeg er tilbage på banen igen. Det er hårdt. Det er ubærligt. Min akillessene er helt revet over,’ skrev han i den forbindelse på sin Instagram.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Siden da er den danske tennisdarling blevet opereret og har gennem en rum tid genoptrænet blandt andet på sportshospitalet Aspetar i Doha.
Torsdag er der sprunget en særdeles stor tennisbombe omhandlende Holger Rune.
Stjernen er nemlig meget snart tilbage med ketcher i hånden.
Ifølge B.T. er danskeren officielt tilmeldt AFP-turneringen Hamburg Open, der spilles fra den 16. til den 23. maj.
Holger Rune selv er da også i ekstase over snart at kunne gøre comeback, efter omkring et halvt års skadesmareridt.
‘Det hårde arbejde starter i Hamburg. Jeg kan ikke vente med at være tilbage på gruset og opleve atmosfæren efter så lang en pause,’ lyder det blandt andet fra stjernen.
For få uger siden afslørede Holger Runes-lejr da også over for mediet, at han havde påbegyndt sidste fase af genoptræningen i Monaco.
