En 55-årig mand blev akut syg inden for få timer og døde kort efter, nu undersøger Novo Nordisk sagen, mens spørgsmålene hober sig op.
En tragisk sag om et pludseligt dødsfald har nu sat fokus på det udbredte lægemiddel Ozempic og rejst spørgsmål om mulige risici.
En 55-årig mand nåede kun at få én dosis, før hans tilstand udviklede sig alvorligt. Kort efter indsprøjtningen blev han så syg, at han måtte akut indlægges.
Det skriver Ladbible.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Behandlingen var ikke tiltænkt vægttab, men blev givet som forebyggelse. Den sjældne sygdom MEN1 kan blandt andet føre til tumorer og senere type 2-diabetes, og derfor blev medicinen vurderet som relevant.
Men få timer efter den første dosis tog forløbet en voldsom drejning.
Mandens hustru beskriver, hvordan det hele eskalerede hurtigt: ‘Rob tog det og inden for 24 timer var han så alvorligt syg, at han endte på skadestuen.’
Kort efter opstod der indre blødninger og hjertestop. Lægerne lykkedes med at genoplive ham, men hjernen havde taget så alvorlig skade, at hans liv ikke stod til at redde.
Der er ikke foretaget obduktion, og det er derfor fortsat uklart, om medicinen havde en direkte sammenhæng med dødsfaldet. Alligevel står enken tilbage med en klar opfordring.
Hun mener, at der mangler viden om de potentielle konsekvenser, og at patienter bør overveje behandlingen nøje, inden de går i gang.
Samtidig efterlyses der tydeligere advarsler fra medicinalindustrien.
Ozempic og lignende præparater er oprindeligt udviklet til behandling af type 2-diabetes, men har opnået stor udbredelse globalt på grund af deres effekt på vægttab.
Sagen har nu fået producenten Novo Nordisk til at iværksætte en undersøgelse af dødsfaldet.
