Chokmelding: Kina sprænger atomvåben

En højtstående embedsmand i USA hævder nu, at der nu er beviser for, at rystelser målt i en base er fra atomsprængning lavet af Kina.

Mens hele verden efterhånden er i konflikt om Grønland, Ukraine eller Mellemøsten, så er Kina gået mere under radaen.

Nu hævder amerikanerne dog, at der er opsigtsvækkende tegn på, at Kina er i gang med at opruste og afprøve noget af sit atomprogram.

Ifølge en højtstående amerikansk embedsmand tyder alt nemlig på, at landet er begyndt at foretage underjordiske atomsprængninger. Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto. Foto: Adobe Stock

Det er departementschefen i det amerikanske udenrigsministerium, Christopher Yeaw, der ifølge Reuters til et event hos en tænketank har udtalt, at det er en atomsprængning fra det nordlige Kina, som man på en base i Kazakhstan har målt til en størrelse på 2.75 på Richterskalaen.

“Jeg har kigget på dataen, siden eksplosionen skete, og der er en meget lille sandsynlighed for, at det skulle være andet end sprængninger,” siger Yeaw ifølge Reuters om ekplosionen, der blev målt i juni 2020.

“Den stemmer heller ikke overens med et jordskælv. Det er, hvad du ville forvente, fra en prøveafsprængning af atomvåben.”

Christopher Yeaw har ifølge Reuters en doktorgrad i atomteknik og har i mange år været efterretningsanalytiker i den amerikanske stat.

Basen i Kazakhstan er en del af et globalt overvågningsystem, der er drevet af organisationen CTBTO, der har til formål at forberede ikrafttrædelsen af Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Prøvesprængninger.

CTBTO oplyser dog, at der ikke er tilstrækkelig data til at bekræfte Yeaws påstand.

“Med vores data alene er det ikke muligt at undersøge årsagen til rystelserne med fuldstændig sikkerhed,” siger organisationens sekretariatschef, Robert Floyd, ifølge Reuters.

En talsperson på den kinesiske ambassade i den amerikanske by Washington kalder de nye oplysninger for “en undskyldning for, at USA fortsætter med at opruste sine atomprøvesprægninger.”

“Den her politisk manipulation sigter kun mod at få den fulde magt over atomvåben og slippe udenom USA’s egne nedrustningsansvar,” lyder det fra talspersonen for ambassaden Liu Pengyu.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, forsøger ifølge Reuters at presse Kina til at blive en del af en ny atomaftale med Rusland, efter at den seneste aftale udløb i begyndelsen af februar.

Se også
Sted i Danmark udsættes lige nu for ‘russiske angreb’

Korte videoer