Det kunne potentielt have endt i en dødelig situation foran Rema 1000, da unge piger foretog sig vanvittige handlinger. Politiet er blevet involveret i sagen
Søndag eftermiddag kunne det være gået helt galt for lokale borgere, da en 12-årig og en 13-årig pige udsatte flere personer for yderst farlige handlinger.
(Artiklen fortsætter under billedet)

De to små piger var ved 15-tiden søndag kravlet op på taget på Rema 1000 nær Kongevejen i Tønder, hvor de fjernede tagsten og kastede dem efter biler og tilfældige forbipasserende.
Det er noget, som politiet kalder ‘grove drengestreger’.
Ingen er kommet til skade, men en bil blev ramt af stenene.
“Én ting er at få en tagsten i hovedet, men det kan også have afledte konsekvenser at kaste sådan en på en kørende bil i fart. De kan ryge gennem ruden, og dén bil kan køre over i en anden bil. Men det skete så heldigvis ikke til alles held,” siger vagtchef Jacob Matthiesen til TV Syd.
Pigerne er under den kriminelle lavalder, og derfor er sagen overgivet fra politiet til andre myndigheder.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen søndag klokken 15.11.