Chok på Vestegnen: ‘Vi fandt en kvinde, der var afgået ved døden’

En kvinde blev natten til onsdag fundet død. Politiet mistænker, at en person har påkørt hende og efterfølgende er stukket af fra stedet. Onsdag formiddag melder politiet nyt ud.

‘Da vi kom derud, fandt vi en kvinde, der var afgået ved døden.’

Sådan lød det ifølge Ritzau tidligt onsdag morgen fra Bo Nyberg Ris, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

I samme ombæring oplyste politiets vagtchef, at man mistænkte, at der var sket et trafikdrab, som en bilist efterfølgende var flygtet fra.

Kort før klokken 10.30 melder Vestegnens Politi nyt ud i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet var talstærkt til stede på strækningen, der var helt afspærret – du kan se en video fra området øverst i artiklen.

‘Vi efterforsker omstændighederne ved et trafikuheld med dødelig udgang på Avedøre Havnevej ved Biblioteksvej i Hvidovre,’ skriver politikredsen på X.

Helt konkret skulle det dreje sig om de nordgående kørebaner på strækningen fra Brostykkevej i retning mod Holbækmotorvejen.

Det var altså her, at en kvinde lidt efter klokken 03.30 natten til onsdag blev fundet død.

Ifølge politiet er de pårørende endnu ikke underrettet.

Man mangler også fortsat at finde ud af, hvem der har været impliceret i kvindens død.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet oplyste tidligere, at man ikke vil afsløre kvindens alder – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

‘Vi opfordrer modparten – et køretøj – til at henvende sig,’ skriver politikredsen og tilføjer:

‘Vi opfordrer også vidner, der måtte have set noget i området før kl. 03.30 til at henvende sig.’

Politiet kan kontaktes døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Avedøre Havnevej var spærret i forbindelse med politiets undersøgelser, men der er nu igen åbnet for trafik.

‘Vi har pt. ikke yderligere info at dele med offentligheden,’ lyder det afsluttende fra Københavns Vestegns Politi på X.

Brutal voldsgruppe forsøger at skære offers fingre af: Politiet afbryder blodig hændelse.