Chok på Circle K-tank: Knivstikkeri foran skræmte kunder

En person er blevet bragt på hospitalet efter et knivstikkeri på en Circle K-tankstation. Tre personer er i den forbindelse blevet anholdt

Det var et massivt politiopbud, der sent lørdag aften rykkede ind og afspærrede en Circle K-tank, efter der var modtaget et alarmopkald fra stedet.

“Vi får en anmeldelse om et slagsmål klokken 22.28, og da vi ankommer til stedet, kan vi konstatere, at der er sket et knivstikkeri,” siger vagtchef ved politiet Thomas Kjær til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det var en stor udrykning, der lørdag aften skete til tankstationen

Det er Circle K-tanken på Buen i Kolding, der har været centrum for det dramatiske optrin.

Ifølge Sydøstjyllands Politi er en person blevet bragt til hospitalet med læsioner efter knivstik.

“Jeg kender ikke tilstanden på ham – men jeg kan sige, at vi har anholdt tre personer, og deres del i sagen er vi ved at klarlægge,” siger vagtchef Thomas Kjær, der heller ikke ved, om offeret er livstruende kvæstet.

“Vi efterforsker sagens indledende fase og af hensyn til efterforskningen, kan jeg ikke sige mere,” siger Thomas Kjær.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med en medarbejder på tankstationen, der oplyser, at hændelsen foregik lige ude foran butikken.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Thomas Kjær vil ikke komme nærmere ind på alderen af både de anholdte og offeret.

Senere oplyser Sydøstjyllands Politi følgende på det sociale medie X.

‘Opfølgning på sag omkring kvalificeret vold med gerningssted ved Circle K på Buen i Kolding. De tre anholdte er alle løsladt, og fremstilles ikke i grundlovsforhør. Efterforskningen i sagen pågår fortsat.’

En frygtelig ulykke har netop kostet mindst 120 mennesker livet. En skræmmende video viser flyet kure henad landingsbanen, før det bliver opslugt i et flammehav.