Chok-melding om Troels Lund Poulsen: Ved ikke om han kommer tilbage

Venstre-formanden, Troels Lund Poulsen, er lige nu sat ude af spil grundet en alvorlig øjensygdom. Det betyder, at han ikke fysisk deltager i regeringsforhandlingerne, hvilket skaber bekymring.

“Vi ved jo reelt ikke, om og hvornår han kommer tilbage”.

Sådan siger en anonym kilde kilde fra Venstre.

Her tales der om Venstre-formanden Troels Lund Poulsen, der slet ikke har deltaget i regeringsforhandlingerne, fordi han lider af en alvorlig øjenlidelse.

Ekstra Bladet har snakket med flere anonyme kilder i partiet, der tegner et noget dystert billede af partiet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Sygdommen har angiveligt fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på flere Venstre-folk.

“Hvad er det med det her parti? Det jo bare værst tænkelige timing,” siger en kilde om den sygdom, der gør, at Troels Lund Poulsen ikke deltager i de afgørende regeringsforhandlinger.

Her har han sendt sin næstformand Stephanie Lose i ilden, hvilket har medført kritik fra flere kommentatorer.

Ondt blod

Venstre står ved en vigtig skillevej. Skal man fortsætte i en form for midterregering med Mette Frederiksen, eller skal man gå tilbage til blå blok, men formentlig sidde i opposition?

Ifølge flere af kilderne, som Ekstra Bladet har talt med, så er der en ond stemning mellem Venstre og Socialdemokratiet, grundet den netop overståede valgkamp, hvilket kan gøre første mulighed upopulær.

Her er det særligt Socialdemokratiets offensive valgkamp, hvor Venstre særligt på spørgsmålet om drikkevand blev brugt som prygleknap.

Selvom Troels Lund Poulsen godt kan deltage telefonisk, så vurderes det, at Venstre står svagere i forhandlingerne grundet formandens fravær, hvor partiet står ved en skillevej.

Selvom Venstre fik læsterlige klø ved valget, så er der ifølge kilderne ikke tale om, at Troels Lund Poulsens position som spids er i fare, hvis han kan holde sig rask.